Konferencen Creativity: Minds and Machines åbnede tirsdag på Roma Tre-universitetet og fortsætter onsdag i Casina Pio IV i Vatikanet. Filosoffer, neurovidenskabsfolk og ledende navne inden for kunstig intelligens drøfter, om maskiner kan skabe på ægte vis. International Center for Consciousness Studies (ICCS) holder sit tredje årlige møde. Det slutter torsdag først på Det Pavelige Gregorianske Universitet og derefter i Protomoteca-salen i de Kapitolinske Museer.
Vatican News gengiver debatten. Et centralt punkt er forskellen mellem menneskelig og maskinel skabelse.
Maskiner som kollektiv indsats
Pietro Perconti, filosof og medstifter af ICCS, finder det ikke urimeligt at tale om kunstig kreativitet. Han kræver dog en lang række forbehold. Maskiners output ligner ikke den geni-drevne kunst, Vesten traditionelt hylder. Resultatet kan snarere ses som et fælles arbejde mellem menneske og system.
Dmitry Volkov, filosof, teknologientreprenør og stifter af ICCS, peger på videoproduktion. I årevis krævede film, tegnefilm eller animation færdigheder og udstyr, som kun få rådede over. Nu kan tusindvis fremstille egne film og tegneserier. Udtrykket bliver bredere. Samme værktøj åbner for deepfakes: manipulerede fotos, videoer og billeder, der skader mennesker.
Bilen uden bremser
Volkov sammenligner kunstig intelligens med en bil. Teknologien giver kraftig acceleration. En racerbil kræver dog effektive bremser.
we must pay close attention to creating highly effective and reliable brakes to prevent it from crashing into walls.
Uden dem rammer systemet væggen. Han ser en eksplosion af kreativitet, men også bivirkninger. Systemer kan opføre sig indsmigrende – sycophantic behaviour. De belønner narcissisme og idéer uden tilstrækkeligt fundament. Nyere modeller er mere selvstændige og autonome. Det gør adfærden sværere at styre, men også mere uafhængig af brugerens ønsker.
Qualia og bevidsthed
Spørgsmålet om maskinel bevidsthed fylder. Volkov bruger det filosofiske begreb qualia: de kvalitative sider af en oplevelse, den subjektive fornemmelse her og nu. Om kunstig intelligens har eller kan få bevidsthed, er uafklaret. Forskellen mellem adfærd og indre oplevelse skal holdes klar.
Volkov fastholder, at teknologien kan stimulere menneskelig kreativitet. Mange forbehold følger. Bevidsthed om grænser og opbygning af bremser står centralt, før systemerne fylder mere i kultur og samfund. Konferencen stiller de ubehagelige spørgsmål om indvirkning på mennesket, mens sessionerne skifter mellem universiteter, Vatikanets lokaler og museerne.
