Stater, der fastholder dødsstraffen, bør straks indføre et moratorium for henrettelser. Det krævede Den Hellige Stols faste observatør ved FN, ærkebiskop Christophe Z. El-Kassis, den 7. oktober i New York, skriver LifeSiteNews.
Han talte til Tredje Udvalg under FN's Generalforsamlings 81. samling. Emnet var fremme og beskyttelse af menneskerettighederne. Et moratorium er ifølge El-Kassis et obligatorisk skridt hen imod en verdensomspændende afskaffelse af dødsstraffen.
Dødsdomme skal omdannes
Med henvisning til pave Leo XIV opfordrede ærkebiskoppen staterne til uden ophold at omdanne eksisterende dødsdomme. Han efterlyste også retfærdig rettergang med tilstrækkeligt juridisk forsvar samt investeringer i rehabilitering og genoprettende tilgange, der kan understøtte fornyelse.
El-Kassis citerede Den Katolske Kirkes katekismus og fremhævede, at dødsstraffen er uacceptabel, fordi den er et angreb på personens ukrænkelighed og værdighed. Menneskets gudgivne værdighed går efter hans ord aldrig tabt, uanset hvor alvorlig forbrydelsen er. Straffens formål er ikke hævn, men at genoprette det sociale fællesskab, beskytte almenvellet og føre gerningspersonen tilbage i samfundet.
Ærkebiskoppen hilste det velkommen, at et stigende antal sekulære stater har forbudt henrettelser eller indført moratorier. Samtidig beklagede han, at der stadig gennemføres henrettelser alt for mange steder.
Parolin pegede på Magnifica Humanitas
Kardinalstatssekretær Pietro Parolin berørte ifølge LifeSiteNews rehabilitering og reintegration i sin tale ved åbningen af Generalforsamlingens 81. samling den 26. september. Han knyttede Den Hellige Stols diplomatiske linje til princippet om menneskets værdighed i Leo XIV's encyklika Magnifica Humanitas.
Ifølge LifeSiteNews fulgte El-Kassis' opfordring samme linje og afspejlede et koordineret diplomatisk initiativ fra Statssekretariatet ved FN.
Straf alene er ikke retfærdighed
Talen handlede også om kriminalitetsforebyggelse og international narkotikakontrol. Retshåndhævende myndigheder må ifølge El-Kassis nedbryde de kriminelle netværk bag ulovlig handel. Retfærdighed kan dog ikke opnås alene gennem straf.
Sanktionerne bør ifølge ham prioritere de dømtes omskoling og fulde reintegration i samfundet. Han pegede på uddannelses- og behandlingsprogrammer som de vigtigste midler mod samfundsmæssig uorden.
Katekismussens tekst blev ændret i 2018
Paragraf 2267 i Den Katolske Kirkes katekismus blev revideret i 2018 under pave Frans. Den ændrede tekst kalder dødsstraffen uacceptabel med henvisning til personens værdighed og moderne straffesystemers effektivitet og forpligter kirken til at arbejde for dens afskaffelse over hele verden.
Revisionen skærpede debatten om kirkens lære om dødsstraf. Allerede i 1995 havde pave Johannes Paul II flyttet vægten i encyklikaen Evangelium Vitae. Han fastholdt læren om statens grundlæggende ret til at idømme dødsstraf, men vurderede, at forbedrede straffesystemer gjorde tilfælde, hvor henrettelse var nødvendig for samfundets forsvar, meget sjældne, om de overhovedet forekom.
Efter sit valg bekræftede Leo XIV ifølge LifeSiteNews denne kurs mod afskaffelse. Han erklærede også, at katolikker, der støtter dødsstraf, ikke kan betragtes som ægte livsforsvarere.
