Torsdagens møde i Rom samlede medarbejdere fra trosbaserede centre, der arbejder med unge ramt af stoffer. Emnet var afhængighed i Latinamerika, arrangeret af den pavelige kommission for kontinentet. Deltagerne kom fra Asien, Afrika, Europa og Amerika, ifølge Vatican News.
Paven hilste dem, der står for ledsagelse, forebyggelse, genopretning og genintegration. Han lagde vægt på familien som den første ramme, hvor livet får næring, omsorg og retning. Den kaldes den hjemlige kirke og løber gennem hele indsatsen mod misbrug.
Familien som første værn
Der findes ifølge ham intet bedre værn mod stoffer end en god familie. Samtidig pegede han på det, der river familier itu: stofbrug, vold, rekruttering af børn til kriminalitet, fattigdom og mangel på muligheder, der skubber mennesker ud i kanten. Lidelsen er ikke lokal.
suffering and hope know no borders,
sagde han. Opgaven stopper derfor ikke ved den enkelte. Kirken skal også følge familierne og den sociale udsathed omkring misbruget.
Fire broer i samarbejdet
Mødet samlede fire spor. Det første er kirkens arbejde med internationale organisationer mod stofmisbrug. Kommissionen samarbejder blandt andet med Organisationen af amerikanske stater, OAS, og det latinamerikanske og caribiske bisperåd, CELAM, for at uddanne folk til trosbaserede lokale fællesskaber.
Det andet spor forbinder tro og videnskab. Kirken vil ikke konkurrere med neurovidenskab, psykiatri eller folkesundhed. Den søger i stedet at kaste evangeliets lys over feltet gennem en helhedsforståelse af mennesket. Det tredje spor går mellem kontinenterne: mennesker med fælles mål deler lidelse, håb og pastoralt engagement. Det fjerde bruger troen som fælles sprog for konkret kærlighed til dem, der lider under afhængighed.
En kirke der bliver stående
Han knyttede an til pave Frans’ ord om at røre ved menneskers elendighed og den lidende krop. Arbejdet i den pavelige kommission for Latinamerika og hos alle, der kæmper mod afhængighed, fik opbakning til at fortsætte. Kirken skal være familie for dem, der er efterladt ved vejkanten. Den skal standse op, nærme sig, vise medfølelse, salve sår, give næring og blive et hjem.
Deltagerne repræsenterede centre, der allerede står midt i det praktiske arbejde. Samarbejdet med OAS og CELAM nævnes som konkret vej til at styrke lokale, trosbaserede organisationer. Den Hellige Stol har hermed sat familien og de fire broer som pejlemærker for den videre indsats i regionen.
