New York markerede den 1. september den internationale dag mod kernevåbenprøver. Ved højniveaumødet talte monsignor Robert D. Murphy, rådgiver og chargé d'affaires ved Den Hellige Stols permanente observatørmission ved FN, om prøvernes langvarige følger og om behovet for at standse dem.
Han kaldte dagen en skarp påmindelse om det, han beskrev som «shared responsibility in protecting present and future generations from its enduring consequences.» Vatican News dækkede indlægget.
Over 2.000 prøver i 15 lande
En rapport fra Norwegian People’s Aid (NPA) opgør mere end 2.000 kernevåbenprøver mellem 1945 og 2017. Prøverne fandt sted både i atmosfæren og under jorden i 15 lande.
En yderligere NPA-rapport knytter eksponeringen til højere forekomst af kræft, hjerte-kar-sygdomme, medfødte misdannelser og trauma. Skaderne stopper ikke hos dem, der selv blev ramt. Børn og børnebørn påvirkes også.
Urfolk og andre berørte samfund lever med fysiske, psykiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Kvinder og børn fremhæves særligt.
Moratorier og fordrag der mangler kraft
Murphy betegnede den globale appel mod kernevåbenprøver som en «akut prioritet», selv årtier efter den første formulering. Eksisterende moratorier skal overholdes for at bevare et af det internationale samfunds resultater i arbejdet for fred og sikkerhed.
Den Hellige Stol støtter fortsat ikke-spredningstraktaten og traktaten om forbud mod kernevåben. Murphy gentog kravet om, at den omfattende prøvestoptraktat (CTBT) træder i kraft. Traktatens internationale overvågningssystem og verifikationsregime viser ifølge ham, hvordan videnskab, teknik og samarbejde kan tjene det fælles bedste. Den forberedende kommission bag organisationen har derfor missionens anerkendelse.
Henvisning til Magnifica Humanitas
Talen knyttede prøvestop til det bredere moralske og retlige krav om at standse spredning og arbejde for afskaffelse af kernevåben. Murphy henviste til paven Leo XIV’s encyklika Magnifica Humanitas og advarede mod fornyet tillid til kernevåbenafskrækkelse, skarpere retorik og forsøg på at underminere normen mod prøvesprængninger.
Sådanne tendenser risikerer at svække overbevisningen om, at fred ikke bevares ved stadig mere ødelæggende våben. Forbud mod prøver og nedrustning beskrev han som mål, der gensidigt styrker hinanden, og som er nødvendige for en verden uden kernevåben og for en retfærdig og varig fred.
Han sluttede med at understrege valget af dialog og nedrustning, så fremtiden kan bygges på hvert menneskes værdighed.
