Mere end 200 ofre og pårørende fra 37 religiøse fællesskaber i Frankrig har bedt paven om konkrete skridt mod åndeligt misbrug. Brevet, dateret 7. september og bragt i La Croix, er underskrevet på vegne af 214 personer. Blandt de navngivne står Bénédicte Nolet de Brauwere, tidligere søster i Community of the Lamb, fader Gabriel Laguarigue de Survilliers, tidligere broder i Congregation of St. John, og Fabio Barbero, tidligere broder i Monastic Family of Bethlehem.
The Pillar har omtalt henvendelsen. Forfatterne vil have åndeligt misbrug defineret både juridisk og teologisk som vold mod samvittigheden, den indre frihed og den menneskelige værdighed skabt i Guds billede. De kræver, at ordensfællesskaber følger kanonisk ret, og at sanktioner kan indføres, når det ikke sker.
Uafhængige organer og uddannelse af postulater
Gruppen beder om organer, der kan modtage vidnesbyrd uden automatisk mistænkeliggørelse, vurdere sager og sende anbefalinger til de kirkelige myndigheder, der har givet dem mandat. Nye postulater i religiøse fællesskaber skal ifølge brevet undervises i egne rettigheder og pligter. Whistleblowere skal beskyttes, når de anmelder.
Åndeligt misbrug kan ifølge forfatterne være særligt snigende i miljøer med stærkt offentligt image og tillid fra unge og familier. De beskriver mønstre, hvor en menneskelig autoritet overtager relationen til Gud, hvor troskab blandes med underkastelse, og hvor tvivl fremstilles som åndelig svigt. Lidelser tolkes som manglende tro. Indre frihed gøres mistænkelig. Vocations presses. Ledere idealiseres. En hemmelighedskultur opbygges, og kritik undgås af frygt for at skade kirken.
Baggrund for seksuelle overgreb
Forfatterne skriver, at «the denunciation of spiritual abuse still tends to be relegated to the background, behind that of sexual abuse,» og at lidelsen ofte bagatelliseres, fordi den mangler synlige sår. Mange bærer varige spor: tabt tro, brud med kirken, følelse af manipulation i Guds navn, psykisk sammenbrud, isolation, indre forvirring, manglende tillid og skyld.
De roser franske biskoppers tiltag efter anmeldelser: apostoliske visitationer, kanoniske undersøgelser, dybe reformer og opløsning af enkelte fællesskaber. Samtidig advarer de om, at nogle fællesskaber fortsætter aktiviteter ad bagveje efter en opløsning. Andre nægter granskning og lukker adgangen til deres livsregler, også når reglerne strider mod kanonisk ret.
Henvisning til Magnifica humanitas
Brevet minder om, at Leo XIV i encyklikaen Magnifica humanitas nævner åndeligt misbrug først blandt flere former for overgreb, der rammer kirken. Forfatterne beder nu om et klart magisterielt udsagn, der anerkender alvoren, beskytter de troende bedre og kan genoprette tillid hos dem, der er blevet såret. De henvender sig til Den Hellige Stol med håb om, at et sådant skridt følger op på encyklikaens appel.
Sager om åndeligt misbrug har flere gange nået Vatikanet i de senere år. Gruppen understreger, at ofrene rammes i samvittighedens kerne, i søgen efter Gud, mening og sandhed. De ønsker, at anmeldelser ikke længere skydes i baggrunden, og at kirken får redskaber til både forebyggelse og respons.
