I Genève forsvarede ærkebiskop Paul Richard Gallagher den 12. oktober asylretten i en tale ved den 77. samling i eksekutivkomiteen for FN's Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR.

Gallagher er sekretær for forbindelserne med stater og internationale organisationer i Den Hellige Stol. Ifølge Vatican News advarede han om, at økonomiske vanskeligheder bringer livsvigtig bistand i fare. Han opfordrede til beslutninger, der styres af „broderskab, solidaritet og kollektivt ansvar“.

117 millioner på flugt

Gallagher oplyste, at 117 millioner mennesker i verden i øjeblikket er tvunget til at forlade deres hjem. Det svarer til én ud af halvfjerds. Han beskrev, hvordan børn adskilles fra deres familier, hvordan kvinder og piger udsættes for vold og udnyttelse, og hvordan religiøse og etniske mindretal forfølges på grund af deres tro eller identitet.

Tilbagevenden kræver sikkerhed og opfølgning

Ifølge Gallagher er frivillig tilbagevenden en af de bæredygtige løsninger og det alternativ, som mange flygtninge foretrækker. Om man kan vende sikkert tilbage til sit hjemland og få tilstrækkelig opfølgning, afgør efter hans ord, om en tilbagevenden lykkes eller mislykkes.

Det at være på flugt må aldrig blive en varig tilstand, understregede ærkebiskoppen. Flygtninge, der opholder sig i et modtagerland, bør kunne bidrage til samfundet med deres kompetencer og sikres sundhedspleje, uddannelse, værdigt arbejde og retlig status. På den måde kan de selv forme deres fremtid.

Asyl som retlig forpligtelse og moralsk pligt

Gallagher mindede om konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling, som ifølge ham voksede ud af den lidelse og ødelæggelse, som Anden Verdenskrig forårsagede. Han pegede på, at konventionen fastlægger minimumsstandarder for behandlingen af flygtninge, blandt andet retten til at søge asyl, forbuddet mod tilbagesendelse og princippet om, at enhver flygtning har en iboende værdighed.

At sikre, at asylretten anvendes, er ifølge ærkebiskoppen både en retlig forpligtelse og en moralsk pligt. Han sagde, at det er særligt foruroligende, at disse principper i stigende grad drages i tvivl, også gennem politik og praksis, der undergraver deres oprindelige formål.

Gallagher efterlyste desuden dialog på alle niveauer for at imødegå årsagerne til tvangsforflyttelser og for at forebygge og løse kriser. Den mest bæredygtige måde at indfri flygtninges forhåbninger på er ifølge ham, at alle kan leve i deres hjemlande i værdighed, fred og sikkerhed.