Kardinal Mauro Gambetti forlader Peterskirken. I den seneste uge har paven flyttet den omstridte ærkepræst til ærkebispedømmet Chieti-Vasto i det centrale Italien, hvor han efterfølger den 77-årige ærkebiskop Bruno Forte.

Et magtindeg i kurien

Gambetti, 60 år, blev udnævnt til ærkepræst i Peterskirken i 2021 af pave Frans. Posten kontrollerer betydelige ejendomme og ressourcer, og Gambettis tid ved basilikaen var præget af uro.

Flytningen til Fortes tidligere stift regnes ikke for en forfremmelse. Den er alligevel et markant træk i kurieadministrationen, og vatikankendere vil følge valget af Gambettis efterfølger nøje.

Kanonisterne bag reformforslagene

Samme uge modtog paven en pakke med forslag fra biskopssynodens kommission for reform af kirkeloven. Frans oprettede kommissionen i 2023 og udnævnte flere fremtrædende kanonister til den, blandt andet jesuitten kardinal Gianfranco Ghirlanda.

Ghirlanda ses som arkitekten bag den retsteori, der ligger til grund for udnævnelser af kvinder og lægfolk til ledende poster. Ifølge Ghirlanda kommer styremagten i kirken ikke fra sakramentet ved ordination, men fra et kanonisk mandat, givet af den romerske pontifex.

Kommissionens opgave var at omsætte resultaterne fra den synodale proces i fasen 2021 til 2024 til kanoniske normer. Frans udnævnte kvinder til at lede kuriale departementer, men begrænsede samtidig departementernes styremagt. Han udnævnte kardinaler som pro-præfekter til at medunderskrive de kvindelige præfekters beslutninger.

Da en pro-præfekt har samme myndighed som en præfekt, bliver handlinger, der bærer begge underskrifter, gyldige – også hvis det skulle vise sig, at Ghirlanda tager fejl, og at en lægperson ikke reelt kan styre, selv ikke i pavens navn.

Hvad paven vælger at gøre med forslagene, må fremtiden vise.

Lourdes og overgrebsspørgsmålet

Den tredje prøvelse er den mest følsomme. I Lourdes mødte paven privat syv ofre for seksuelle overgreb i kirken, enkeltvis og i gruppe, i en og en halv time den 27. september. Det pavelige pressekontor oplyste, at paven takkede ofrene for deres smertefulde vidnesbyrd og bekræftede sit løfte om, at den lidelse, de har oplevet, ikke gentager sig for andre.

En af de mødte, 43-årige Jérôme Guillement, beskrev efter mødet paven som oprigtig og sagde, at hvert ord var omhyggeligt valgt. En anden overlevende, Olivier Mardi, fortalte reportere, at han oplevede paven som en mand med engagement og beslutsomhed.

Samme dag mødte paven de franske biskopper og fremhævede deres indsats gennem lytning, sandhedssøgen, retfærdighed, tilgivelse og erstatning samt et fast engagement i en kultur for forebyggelse og beskyttelse.

Mødestedet var symbolisk belastet. Basilikaens mosaikker er skabt af fader Marko Rupnik, en af kirkens mest berygtede mistænkte gerningsmænd. Den slovenske tidligere jesuit står for tiden til rets for påståede seksuelle, psykologiske og åndelige overgreb mod dusinvis af ofre over flere årtier. Kort efter pavens valg blev Rupniks værker fjernet fra Vatikanets hjemmeside, men mosaikkerne i Lourdes findes stadig, trods at biskop Jean-Marc Micas af Tarbes og Lourdes har udtalt, at de bør fjernes. Under pavens besøg blev de tildækket – ifølge oplysninger på pavens anmodning.

På flyet hjem fra Frankrig svarede paven på et spørgsmål om, hvorvidt seksuelle overgreb i kirken er systemiske. Flere ofre taler om systemiske overgreb, sagde han, men han foretrækker selv et andet udtryk, selv om han har talt om visse organisationer i kirken, som i det mindste undertiden har udøvet overgreb som et system. Ifølge paven er overgreb frem for alt et menneskeligt problem, men når det sker i kirken, får det en helt anden dimension, fordi menneskers trosliv såres dybt og nogle gange ødelægges.

«Once is a fluke and twice is a coincidence,» lyder en gængs version af et kendt ordsprog, «but three times is a pattern.» Uanset om det holder, har den seneste uge givet nok materiale til at spørge, hvor længe bryllupsrejsen varer. Kilder: Crux.