Washington D.C. blev i fredags skueplads for korte campus-samtaler om en sag, der stadig mangler dom. LifeSiteNews-reporter Wade Searle opsøgte studerende på Georgetown University og spurgte, hvordan de ser på Lindsay Clancy, der er sigtet for drab på sine tre børn. Den seneste retssag endte med en hængt jury og har delt den amerikanske opinion.
Svarene svingede mellem træt ligegyldighed og længere snakke om ansvar, psykisk helbred og straf. Flere unge mænd veg tilbage fra at dømme den tiltalte. De undlod også at kritisere de kvinder i pink, der i hundredvis mødte op uden for retten for at støtte hende.
En ung mand ændrede syn
En studerende fortalte, at samtaler med kvinder havde flyttet hans holdning. «The women got to me, I guess.» En ung kvinde sagde derimod klart, at hun anser Clancy for skyldig. Forskellen viste, at sagen også tester synet på moderskab og retspsykiatri blandt de unge.
Searle mødte både dem, der hellere ville skifte emne, og dem, der gik ind i detaljerne. Reaktionerne fulgte ingen simpel linje efter køn eller politisk ståsted. Campus gav ikke ét fælles svar.
Efterfødselsdepression og strafansvar
Flere understregede, at psykisk sygdom efter en fødsel skal tages alvorligt. Samtidig kaldte nogen det «highly inappropriate» at bruge tilstanden som undskyldning for drab på børn. Spændingen mellem medicinsk forklaring og strafferetligt ansvar præger debatten om sagen.
Clancy er fortsat sigtet. Juryen kunne hverken dømme eller frikende hende, så processen er åben. Spørgsmålet er, hvordan amerikansk ret håndterer sager, hvor efterfødselspsykiatri trækkes ind.
Petition om børnene og faderen
På campus fremlagde Searle også en petition. Den pegede på de tre dræbte børn og deres far, Patrick, som de egentlige ofre i tragedien. Nogle studerende skrev under; andre gik videre uden kommentar.
Besøget efterlod et billede af en generation, der tøver med hurtige domme, men også af stemmer, der fastholder skyld. Sagen er ikke afsluttet, og den fortsætter med at rejse spørgsmål om grænsen mellem sygdom og ansvar.
