Rimini fik besøg af en saxofonist, et filmminde og et par sorte solbriller. Lou Marini, kendt som »Blue Lou«, stod klar ved Rimini Meeting med et etui i hånden, da paven Leo XIV skulle ankomme.
I etuiet lå Ray-Ban af samme type, som knyttes til filmen The Blues Brothers fra 1980. Marini spillede saxofon i den produktion og bar sort jakkesæt, hat og mørke briller, der blev en del af filmens udtryk. Han ønskede, at han havde nået at gravere ordene »Papa Cool« på glasset. Brillerne fulgte med uden indskrift.
Ifølge Vatican News kom han til Vatican Radios studie sammen med sin hustru Carmen og ventede dér. Gaven kom fra hans egen karriere, ikke fra genstande knyttet til Den Hellige Stol.
Foto af seminaristen i Chicago
Gestussen ramte også et andet spor. Et fotografi af Robert Francis Prevost fra tiden som seminarist i Chicago viser briller i samme stil. Ingen oplysning siger, at den senere pave bar netop filmens model. Billedet har alligevel gjort ligheden til et tilbagevendende samtaleemne.
Mødet i Rimini handlede derfor lige så meget om et fotografi og en populærkulturel ramme som om toner fra scenen. Marini har bevæget sig mellem film, scene og pladestudier. Han beskriver ikke The Blues Brothers som det, der alene definerer ham.
Faderen og den første klarinet
Fortællingen vender tilbage til hjemmet. Da Lou var ti år, fik han sin første klarinet af faderen. Faderen lærte ham at spille og fulgte ham, mens han voksede ind i faget. Den vigtigste lærer var netop ham.
Gennem en lang karriere har Marini spillet med flere af tidens fremtrædende musikere. Om dem siger han: »De har alle været mine lærere.« Familiearven ligger i hans beretninger og i den musik, han selv har båret videre. Instrumentet, undervisningen og den første vej ind i erhvervet bliver ved med at fylde billedet.
Carmen i studiet i Rimini
Carmen var med, da han ventede. Hun har fulgt ham gennem karrieren og stod ved hans side i Rimini. Filmen, brillerne og Chicago-fotografiet gav mødet en genkendelig ramme. Det, Marini selv peger på, er faderen, kollegerne og det arbejde, der har strakt sig over årtier.
Da ventetiden var ovre, lå gestussen fast: et par Ray-Ban fra en filmkarriere, rakt frem uden indskrift, knyttet både til en komedie fra 1980 og til et gammelt billede fra seminaristårene i Chicago.
