Rimini. Mere end en million kristne i Förenede Arabiske Emirater, Oman og Yemen har levet under skærpet usikkerhed, siden krigen mellem USA og Iran brød ud. Apostolisk vikar Paolo Martinelli, OFM Cap., beskriver i et interview med Vatican News, hvordan menighederne reagerede med bøn, praktisk hjælp og troskab mod kirken.

Martinelli leder det apostoliske vikariat for Sydarabien siden 2022. Området er præget af muslimsk flertal og love, der begrænser offentlig forkyndelse af evangeliet. Alligevel understreger han, at ingen kan forhindre de troende i at leve troen i hverdagen gennem ægte relationer, dialog og vidnesbyrd om evangeliets glæde.

Flere messer og brev fra første dag

Allerede den første dag med angreb skrev biskoppen et brev til de troende. Han bad dem bede sammen, hjælpe dem, der havde mistet arbejde, og følge de lokale myndigheders anvisninger. Antallet af messer blev øget, så flere kunne deltage uden store forsamlinger.

«The past few months have been a challenging experience that has put us to the test, but I must say that the Christian community, our faithful, have given a great witness of loyalty to the Church,» siger Martinelli. De troende har ifølge ham længe været trofaste over for kirkens initiativer. Bøn og gensidig støtte blev det konkrete svar.

Enhed i en mangfoldig kirke

Vikariatet samler mange kulturer, sprog og riter. For den slags kirke fik kærligheden til kirken og stræben efter enhed særlig vægt. Kommunion som grundprincip blev et anker, da ydre spændinger pressede hverdagen.

Martinelli knytter dette til ordene fra paven Leo XIV på Rimini-mødet. Paven talte om at afvæbne ord, sind og nationer og fordømte kaprustningens vanvid. For biskoppen er opfordringen til en ubevæbnet og afvæbnende fred afgørende.

Dialog frem for våben

Våben vil aldrig føre til løsninger, fastslår Martinelli. Vejen frem kræver tålmodighed i dialogen og fælles fremme af fred – den eneste mulige vej til et fælles og frugtbart samliv. Han kalder pavens ord for nøgleord for alle kristne, uanset hvor de bor.

I Sydarabien bliver budskabet en daglig påmindelse om at holde fast i fredens sprog, når krig og politisk splittelse gør livet mere usikkert. Troen leves videre i messer, i omsorg for dem, der mistede arbejde, og i stille vidnesbyrd midt i et muslimsk flertal.