Metz står på programmet, når paven snart rejser apostolisk til Frankrig. Byen peger direkte mod Robert Schuman, en af Den Europæiske Unions grundlæggere, der voksede op i et landskab af skiftende grænser.
Kardinal Jean-Claude Hollerich, ærkebiskop af Luxembourg, har ifølge Vatican News peget på, hvordan netop grænseerfaringen formede Schumans politik. Han blev født i Luxembourg den 29. juni 1886. Allerede fødestedet siger noget om Lorraine og den politiske uro, der fulgte regionen.
Familie fra Evrange og skolen i Luxembourg
Faderen kom fra Evrange, en landsby i Lorraine tæt på den luxembourgske grænse. Efter 1870 lå området under Tyskland. Faderen regnede sig alligevel som fransk og flyttede derfor til Luxembourg, hustruens hjemland.
Hele familien talte moselfrankisk, en vestcentral tysk dialekt. I den luxembourgske folkeskole lærte Robert Schuman fransk. Senere blev han fransk statsmand. Baggrunden rummede samtidig tysk kultur, luxembourgske år og en slægt fra Lorraine.
Hollerich kalder den geografiske og sproglige blanding en nøgle til at forstå den senere «Europas fader». Schuman levede konkret mellem flere identiteter: født i Luxembourg, lorrainsk slægt, frankisk kultur, fransk og tysk sprog, til sidst fransk politiker.
Grænsen som møde, ikke kun skillelinje
At stå ved en grænse er at se flere virkeligheder på én gang, skriver kardinalen. Schuman mærkede det gennem fødested, familiens flytning, skolens sprog og grænseændringen efter 1870.
En grænse kan skabe spænding. Den kan også blive sted for møde og udveksling. Den sidste erfaring knytter Hollerich til Schumans politiske linje. Han var fransk patriot. Livet mellem tilhørsforhold holdt ham fra at blive nationalist.
Grænsen var for ham ikke blot en streg mellem stater. Den blev også rum for kontakt og praktisk samarbejde. Det syn prægede arbejdet med europæisk samarbejde efter Anden Verdenskrig. Målet var ikke ét system, der slettede forskelle, men fælles strukturer, hvor tidligere modstandere kunne arbejde side om side.
Europe will not be made all at once, or according to a single plan. It will be built through concrete achievements which first create a de facto solidarity.
Metz og rejsens historiske lag
Stoppet i Metz giver rejsen en historisk tråd ud over biografien. Regionen viser, hvordan sprog, statsgrænser og politisk tilhørsforhold har skiftet. Den viser også, hvorfor Schumans ideer groede frem, hvor flere identiteter fandtes samtidigt.
Hollerich fremhæver Schumans liv som eksempel på, at grænseområder kan forme politisk tænkning uden at føre til nationalisme. Arven handler ikke kun om institutioner i Bruxelles. Den handler også om mennesker, der levede mellem sprog, lande og loyaliteter.
Den Hellige Stol har ikke offentliggjort yderligere detaljer om programmet i Metz i den gengivne tekst. Kardinalens refleksion står som baggrund for det kommende besøg.
