I stiftet ’s-Hertogenbosch (Den Bosch) har hjælpebiskop Rob Mutsaerts givet en åben vurdering af Synoden om synodalitet. I et interview med Advaticanum, offentliggjort lørdag og gengivet af LifeSiteNews, fastholder han, at kirkens processer skal måles på, om flere mennesker tror på Jesus Kristus, omvender sig, modtager sakramenterne og når det evige liv.
Det afgørende er ikke, om konsultationerne var omfattende, om deltagerne følte sig hørt, om udvalg fungerede, eller om der blev skrevet dokumenter. Mutsaerts henviser til sit åbne brev til paven Leo XIV fra 13. august, hvor han spurgte, om år med lyttesessioner, kontinentale forsamlinger og synodale tekster har givet stærkere tro, klarere forkyndelse af Kristus, dybere katolsk identitet, flere konversioner, højere søndagsmesse-deltagelse, flere præstekald eller større ærbødighed for eukaristien.
Sjælenes frelse som øverste lov
Biskoppen, udnævnt af pave Benedikt XVI og hjælpebiskop siden 2010, bygger kritikken på den sidste kanon i Codex Iuris Canonici. Han minder om princippet om, at sjælenes frelse altid skal være den øverste lov i kirken. På det kriterium ser han alvorlige grunde til kritik af synodeprocessen.
Når frugterne mangler, kan synoden ifølge ham ikke uden videre kaldes en succes. Han gentager, at Kristus ikke grundlagde en diskussionsklub, men gav autoritet. Målet er ikke institutionelle procedurer eller en følelse af inklusion, men frelsen.
Midler og mål må ikke byttes om
Mutsaerts afviser ikke konsultation. Problemet opstår, når midlerne fylder mere end målet. Synodale arbejdsformer har en plads, men de må ikke erstatte kirkens opgave at føre mennesker til Kristus og hellighed.
«‘Walking together’ is valuable only if the Church knows where she is walking,»
Destinationen er ikke øget deltagelse, men Kristus; ikke kirkelig dialog som endemål, men hellighed; ikke inklusion som abstrakt princip, men indlemmelse i Kristus og til sidst den evige frelse. Når midlerne får mere opmærksomhed end endemålet, er noget vendt på hovedet, siger han.
Vurderingen fra Den Bosch retter sig altså ikke mod ethvert lyttermøde. Den gælder rækkefølgen mellem kirkens midler og hendes opgave. Hvis en proces primært måles i deltagelse, oplevet medindflydelse og nye tekster, men ikke i tro, sakramentalt liv og omvendelse, er målestokken ifølge Mutsaerts forkert sat.
