Solen stod over Peterspladsen den 23. august, da pilgrimme samledes til Angelus. Udgangspunktet var Matteusevangeliet, hvor Jesus spørger disciplene, hvem de siger, at han er. Ifølge Vatican News kaldte paven spørgsmålet grundlæggende for hver generation og for den enkelte troende.

Tro er ikke et afsluttet stof, man kan lægge bag sig. Den kræver en personlig respons og et møde, der fornyes. Ellers glider det, man bekender, og det, man gør, fra hinanden.

Personligt svar frem for antagelser

Mange nøjes med det, de har «hørt», med fælles forestillinger eller med det, der er givet videre i familien, også når hensigten er god. Jesus kalder til noget andet: at kende ham tættere og lade venskabet forme livet gennem et stadig nyt møde.

Han understregede forskellen mellem at vide noget om Jesus og at kende ham. Bliver troen til vane, opstår fristelsen til at tro, at man allerede ved alt. Evangeliet skal opdages igen, så valgene i hverdagen stemmer overens med det, man bekender.

«Let us seek not to retreat into our own convictions and religious certainties, but to remain open to an authentic relationship with Christ,»

Bøn, sår og samvittighed

Spørgsmålene om, hvem Herren er, dukker især op i bøn og i meditation over evangeliet. De vækkes også, når man møder brødres og søstres sår og behov, og i relationer, der udfordrer samvittigheden.

I det daglige kan man mærke, om Jesus blot er en stor skikkelse i historien, der har sagt og gjort vigtige ting, eller Kristus, den sendte, der fører ind i Faderens kærlighed og forvandler både liv og verden. Den skelnen sætter troen på en praktisk prøve.

Ukendte veje for den enkelte og kirken

Et fornyet venskab med Kristus kan kræve veje, man ikke havde planlagt, og valg, der afviger fra det, man først forestillede sig. Det gælder den personlige vej. Det gælder også kirkens vej og de pastorale beslutninger.

Han advarede mod tanken om, at det er nok at fortsætte, som man altid har gjort. I stedet stillede han spørgsmål, de troende må vende tilbage til: Hvem er Herren for mig? Kender jeg ham virkelig? Hvad beder hans evangelium mig om i dag? Hvilke skridt og valg er jeg kaldet til?

Den Hellige Stol knyttede dermed troslivet til en stadig skelnen. Traditionen forsvinder ikke, men den kan ikke erstatte det personlige svar på Kristi spørgsmål. Svaret formes i bøn, i evangeliet og i mødet med mennesker, der sætter overbevisningen på prøve.

Angelusbudskabet den 23. august lagde vægten på handling frem for gentagelse. Relation til Kristus fornyes ikke én gang for alle. Den må holdes åben, også når det fører ind på ukendt terræn for den enkelte og for kirken.