Søndagens evangelium handlede om en jordejer, der lejede folk til sin vingård. Nogle begyndte tidligt. Andre kom senere. Nogle først ved den ellevte time. Da aftenen faldt på, fik de sidste én denar hver. De øvrige fik det samme.
Før angelusbønnen den 20. september greb paven Leo fat i netop det øjeblik, hvor lønnen udbetales. Ifølge Vatican News lagde han vægten dér. Jordejeren holder aftalen med dem, der kom først. Han betaler det aftalte. Samtidig vil han, at alle skal se hans godhed. Han behandler de sidste på samme måde for øjnene af de første.
Lønnen og murren
De, der var lejet ved den ellevte time, modtog en denar. De første tog også imod den, men murrede. Tyngdepunktet i lignelsen ligger her, lød det i talen. Jordejeren siger: «Begynn med de siste og gå videre til de første». Detaljen må ikke overses. Herren vil, at alle skal se hans godhed.
Lignelserne i evangeliet beskriver det nye, Gud har i beredskab. De viser også menneskets modstand mod en mere gavmild retfærdighed og en større kærlighed. De første vurderer det, de selv får, i forhold til det, der gives til andre. Aftalen brydes ikke. Godheden udfordrer alligevel den snævre retfærdighedssans.
Jesajas ord om andre veje
I dagens liturgi giver Herren gennem profeten Jesaja en grund til håb. Herren siger, at hans tanker ikke er vore tanker, og at hans veje ikke er vore veje. Guds planer er større end dem, mennesker præget af synd kan undfange og virkeliggøre.
Profetens appel står derfor fortsat aktuelt. Mennesket må vende sig bort fra sine gale veje og vende om til Herren, som er barmhjertig og tilgivende. Vejen tilbage går ikke gennem at hævde egen ret over for Gud. Den går gennem omvendelse og tillid til en retfærdighed, der også rummer barmhjertighed.
Godhed mod alt skabt
Talen sluttede med en henvisning til, at Herren er god mod alle og barmhjertig mod alt, han har skabt. Evangelieteksten beskriver en jordejer, der gik ud tidligt for at leje folk til vingården. Da arbejdsdagen var slut, fik arbejderne deres løn, begyndende med de sidste.
Samme beløb til alle. Samme blik på godheden. Menneskets begrænsede retfærdighedssans møder en vilje til at lade alle se mere end den aftalte denar.
