I Rom fortæller to augustinerpræster, hvorfor kristne siden 300-tallet har set Sankt Monica som en kvinde, der ikke slap grebet om bønnen for sin familie. De kalder hende deres mormor. Samtalen er gengivet af EWTN News.

Augustinermunken Edward Daleng Daniang, vicepræfekt ved Det Pavelige Hus’ præfektur og tidligere generalrådgiver for Augustinerordenen, siger, at Monica er den hellige, ægtefæller kan vende sig til, når de står alene med ønsket om et kristent hjem. Ægteskabet med Patricius var svært. Hun forsøgte at vinde ham med kærlighed, tålmod, udholdenhed og tolerance – og frem for alt med bøn.

Ægteskab uden lette løsninger

Daniang understreger, at Monica ikke søgte en hurtig sejr. Hun arbejdede over tid for at føre manden nærmere Gud. Præsten kalder hende et levende eksempel for den, der ikke vil give op om sin familie. De, der kæmper med børn langt fra troen, kan ifølge ham håbe på, at bønner og tårer ikke er spildt.

Sønnen Augustinus forlod hjemmet og rejste til Italien. Han lagde også den tro bag sig, som moderen havde forsøgt at give videre. Monica fulgte efter. Hendes hovedmål var ifølge Daniang ikke at hente ham tilbage til Afrika, men at føre ham til Jesus Kristus og sjælens frelse. Først manden, derefter sønnen – begge i forhold til Gud. Sådan læser præsten familiens enhed i hendes liv.

Indre styrke i Santa Monica-kollegiet

Augustinermunken Angelo Di Berardino har boet og arbejdet ved Augustinerordenens internationale kollegium Santa Monica i Rom i 50 år. Han siger, at Monica havde en indre styrke, som prægede hele familien. Hun respekterede sin mand og formåede at omvende ham. Hun opdrog tre børn, især Augustinus, og holdt fast i bønnen. Indflydelsen nåede ifølge Di Berardino videre end hjemmet: sønnen blev en af kirkens store teologer.

«Respecting her husband, she was able to convert him,»

Di Berardino tilføjer, at styrken i hendes liv og bøn satte spor hos teologen Augustinus. For de to præster er Monica mere end en biografisk figur i sønnens historie. Hun står som forbillede for hustruer og mødre, der lever troen uden at styre andre mennesker. Vejen gik gennem tålmod, bøn og nærvær.

Håb når resultatet lader vente

Kristne har æret Monica siden det fjerde århundrede som moder til kirkefaderen Augustinus og som kvinde med urokkelig tro. Præsterne i Rom peger især på hende, når katolske hustruer og mødre søger et navn at bede til. Historien er først bragt 27. august 2025 og siden opdateret. Den konkrete lektie, de to munke gentager, er enkel: hun opgav ikke manden, og hun opgav ikke sønnen, da han vandrede bort fra både hjem og tro.

Daniang minder om, at Monica stod midt i konflikter, som mange genkender. Ægteskabet knagede. Sønnen forsvandt geografisk og åndeligt. Alligevel blev bønnen ved. For augustinerne i kollegiet, der bærer hendes navn, forbliver hun den mormor, der viser, at tålmod kan bære en familie hen imod Kristus, også når svaret kommer sent.