Amerikanske biskop Joseph Strickland retter skarp kritik mod kirkelige ledere, der ifølge ham undgår at tale klart om homoseksuelle handlinger og ægteskab. I en kommentar bragt af LifeSiteNews den 28. august 2026 skriver han, at hyrder har en hellig pligt til at undervise uden tøven.

Strickland beskriver en situation, hvor stemmer i kirken i stigende grad knytter sig til LGBTQ-advocacy. Det skaber forvirring, når ord som «gæstfrihed» bruges om spørgsmål, kirken tidligere har behandlet med klarhed. Han spørger, hvorfor så mange – også i høje embeder – nægter at nævne det, han kalder synd, og i stedet pakker det ind.

Ægteskab og Guds moralske lov

Kirken har ifølge biskoppen aldrig lært, at Guds moralske lov ændrer sig med kulturen. Hun har konsekvent forkyndt, at ægteskabet er den hellige forening mellem én mand og én kvinde, og at enhver seksuel aktivitet uden for den pagt strider mod Guds plan. I to tusind år har kirken forstået den lektie, skriver han.

Alligevel ser han voksende usikkerhed indefra. Stemmer taler med tvivl, hvor kirken altid har talt tydeligt. Strickland afviser, at ledere kan tilpasse den moralske lov til samtidens sprog eller politiske krav.

Sodoma i Første Mosebog

Som støtte peger han på beretningen om Sodoma og Gomorra. To engle besøger Lot i Sodoma. Mænd omringer huset og kræver de mandlige gæster udleveret med henblik på seksuel vold. Gud ødelægger byen og den nærliggende Gomorra med ild og svovl.

Skriften fordømmer også hovmod, uretfærdighed og forsømmelse af de fattige, medgiver Strickland. Men teksten fremstiller samtidig Sodoma som en by, der havde forkastet Guds orden for menneskelig seksualitet og omfavnet grov seksuel umoral. Ordet «sodomi» stammer fra byens navn.

For biskoppen bliver fortællingen et eksempel på, hvordan kirken i årtusinder har forstået forholdet mellem synd, omvendelse og den uforanderlige moralske lov.

Krav om klar undervisning

Kritikken rammer ikke kun aktivister eller sekulære institutioner. Den retter sig mod kirkelige ledere, der taler usikkert dér, hvor kirken tidligere underviste uden forbehold. At erstatte teologiske og moralske begreber med mere neutrale formuleringer risikerer at skjule, hvad kirken faktisk siger.

Strickland afslutter med en påmindelse om kontinuitet:

Christ is the same yesterday, today and forever.

Citatet bruges til at understrege, at kirkens lære ikke kan ændres af tidens sprog. Hyrdernes opgave er at sige, hvad kirken lærer, også når undervisningen møder modstand.