Internationale Teologiske Kommission har udgivet en ny studie om kirkens ansvar for skabningen. Teksten bærer titlen Caring for Our Common Home: A Responsible and Fraternal Response to the Trinitarian God og er godkendt til offentliggørelse af paven.
Kommissionen retter sig ikke til politikere eller ingeniører. Den formulerer selv sit formål som at belyse "den teologiske grund for plejen af vores fælles hjem". Tekniske løsninger på de økologiske problemer foreslås ikke. Opgaven er en anden: at give den kristne respons på samtidens økologiske krise et fundament i troen.
Tre kapitler om skabningen
Studien består af tre kapitler. Det første behandler skabningen som den treenige Guds værk. Det andet handler om menneskets plads i skabningen og dets særlige værdighed. Det tredje omhandler den kristne kaldelse til at passe på skabningen.
Undervejs berøres en række temaer: skabningens sakramentale karakter og indbyrdes sammenhæng, synd mod skabningen som en fornærmelse mod Skaberen, eukaristien som en "økologisk skole", samarbejde mellem religioner om planeten samt håbet om en ny skabning.
Ikke et læredokument
Tekster fra kommissionen udgør ikke selv kirkens magisterium. De er studieunderlag, ikke læremæssige beslutninger. Det forhindrer dog ikke, at dokumentet kan fortjene opmærksomhed – ikke mindst fordi flere paver i træk har talt om det kristne ansvar for skabningen.
Kommissionen kan også henvise til en tung autoritet. Joseph Ratzinger, den senere pave Benedikt XVI, betragtede genoprettelsen af skabningslæren som højst påtrængende. Han erklærede, at fornyelsen af verden kun kan ske, hvis undervisningen om skabningen udvikles på ny:
«The renewal of our world can be accomplished only if the teaching on creation is developed anew»
Han kaldte dette en af teologiens mest påtrængende opgaver i vores tid.
Hvorfor endnu et dokument
Spørgsmålet er, hvad endnu et dokument fra Vatikanet tilfører. Debatten om kirkelige tekster præges ofte af kontroverser, og økologi kan virke fjernt fra teologiens kerneopgave. Kommissionens svar er at undgå generelle opfordringer til at redde planeten. I stedet udføres et mere grundlæggende arbejde: at formulere, hvorfor skabningen overhovedet betyder noget for troen.
Er skabningen Guds værk, og har mennesket en særlig plads i den, følger omsorgen for skabningen ikke af modetendenser, men af trosbekendelsen. Sådan lyder kommissionens udgangspunkt.
Studiens omfang er bredt. Den bevæger sig fra treenighedslæren til eukaristien, fra menneskets værdighed til dialogen mellem religionerne. Læseren, der søger konkrete råd om genbrug eller energiforbrug, leder forgæves. Læseren, der vil vide, hvorfor en kristen overhovedet skal bekymre sig om skabningen, får et sammenhængende svar.
Offentliggørelsen sker i en tid, hvor økologiske spørgsmål står højt på dagsordenen også inden for kirken. Flere paver i træk har behandlet emnet, og kommissionen knytter nu an til den linje med et systematisk teologisk underlag. Dokumentet er godkendt af paven, men dets status forbliver den, som kommissionstekster har: et bidrag til diskussionen, ikke et læredokument.
Opgaven fremover ligger hos teologerne. Kommissionen har leveret grundlaget; hvordan det oversættes til sogners og stifters praksis, må tiden vise.
Kilde: Catholic World Report.
