I den nye encyklika "Magnifica humanitas" præsenterer paven Leo XIV to bibelske billeder som symboler på forskellige veje i livet: Babels tårn og Nehemias vej. Disse billeder repræsenterer to kontrasterende tilgange til at bygge samfund og liv. Babels tårn står for menneskets stolthed og følelse af almagt, mens Nehemias vej handler om at genopbygge Jerusalems mure med tålmodighed og fællesskabets hjælp.

Babels syndrom og Nehemias vej

Den Hellige Stol advarer mod Babels syndrom, en advarsel der er relevant i alle tider, også vores egen. Det er muligt at stræbe efter store mål, men det er vigtigt at begynde i det små og stole på styrken i fælles indsats. Encyklikaen minder os om, at livets formål ikke er at ride på bølgerne af "hype", men at opbygge noget holdbart, der også tjener andre.

Paven, der selv er augustinermunk, trækker på den hellige Augustins fortælling om kampen mellem to kærligheder. Den ene kærlighed skaber en jordisk by, den anden en guddommelig by. Augustin beskriver det som: "Den jordiske stat fødes af selvkærlighed, helt til foragt for Gud. Den himmelske stat fødes af kærlighed til Gud, helt til foragt for sig selv."

Kampen om hjertet

Disse to kærligheder kæmper stadig om herredømmet i vores hjerter. Når vi betragter vores egne liv eller følger nyhederne om vores land og verden, bliver det tydeligt, at denne kamp er virkelig. Mange stræber efter egen vinding uden hensyn til menneskeliv, lidelse og elendighed, uden at anerkende hver persons værdi alene på grund af deres menneskelighed. Samtidig hører vi alle, dybt i vores hjerter, kaldet til kærlighed til vores medmennesker, især de mest sårbare, som vores verden ofte ignorerer.

Spørgsmålet er, om vi lever i vores familier kun for os selv eller også for vores partnere og børn. Er vi på arbejdspladsen kun de, der kræver og udfører vores pligt, eller er vi de, som andre stoler på og hvis meninger respekteres, ikke på grund af vores position, men på grund af vores holdning?

Kirkens kald

Kirken kalder os til at blive mere menneskelige, så Guds, vores Skabers, billede bliver tydeligere i os. Det billede viser os ikke Babels vej, men Nehemias. Det er ikke kærlighed, der tager, men kærlighed, der giver.

For nordiske katolikker er pavens ord en påmindelse om vigtigheden af fællesskab og tålmodighed i vores daglige liv. I de tyndt befolkede områder i Norden kan det ofte være en udfordring at deltage i messen regelmæssigt, især når afstandene til den nærmeste kirke kan være store. I Stockholms katolske stift er mange katolikker afhængige af samkørsel eller offentlig transport for at komme til søndagsmessen. Pavens budskab om at bygge fællesskab og arbejde sammen er derfor særligt relevant.

Encyklikaen "Magnifica humanitas" tilbyder en dybtgående refleksion over, hvordan vi kan leve mere meningsfulde liv ved at vælge den rette vej og kærlighed. Den udfordrer os til at overveje vores egne prioriteter og hvordan vi kan bidrage til at bygge et mere kærligt og retfærdigt samfund.