Münster. Stadgarne for den planlagte tyske synodekonference ligger stadig hos Rom. Biskop Heiner Wilmer bekræftede søndag, at godkendelsen trækker ud, og at det første møde i november næppe bliver til noget.

Wilmer, formand for den tyske bispekonference i denne sag og biskop i Münster, talte med Kirche+Leben. EWTN News gengav interviewet. Han sagde ordret:

«The statutes are currently being reviewed in Rome,»

Granskningen har kørt siden slutningen af marts. Ifølge Wilmer vandrer sagen mellem flere dikasterier. Han havde allerede i maj peget på, at november var for tidligt. Der er knap to måneder til den oprindelige dato.

Første møde skubbes – Würzburg i 2027

Organisatorerne havde sat det indledende møde til november. Wilmer regner personligt ikke med, at det holder. Næste planlagte samling står nu til 16.–17. april 2027 i Würzburg.

Synodekonferencen skal være et permanent organ på nationalt plan. Biskopper og ikke-biskopper skal sidde sammen. Opgaven er at føre den omstridte tyske synodale vej videre og omsætte dens beslutninger i kirkelivet.

Fælles beslutning er knasten

Den omstridte formulering i stadgarne lyder, at konferencen «overvejer og træffer beslutninger i ånden af synodale beslutningsprocesser» om vigtige spørgsmål af overstiftlig betydning. Netop den fælles beslutningsret mellem biskopper og lægfolk har mødt modstand i Vatikanet de senere år.

De tyske arrangører ønskede først et permanent «synodalt råd». Modellen hedder nu synodekonference. Spørgsmålet om, hvem der reelt beslutter, er uændret.

Ingen formel stopordre fra Rom

Hverken under pave Frans eller under paven Leo XIV har Den Hellige Stol formelt krævet, at den synodale vej afbrydes. Rom har heller ikke krævet, at alle organer kun må følge modeller, der allerede findes i stifterne.

Det betyder ikke, at stadgarne er godkendt. Granskningen fortsætter. Wilmer udtrykte tillid til, at der kommer fremskridt, men gav ingen ny startdato.

Konferencen skal efter planen behandle sager, der rækker ud over det enkelte stift. Indtil Rom siger ja, står det åbent, om organet kan arbejde efter den tyske skitse, og hvilken vægt de fælles beslutninger får.