Mandagens 35-årsdag for Ukrainas uafhængighed fra Sovjetunionen fandt sted under fortsat krig med Rusland. Landets to førende katolske biskopper beskrev både taknemmelighed for friheden og de civile tab, der præger fejringen.
Sviatoslav Shevchuk, majorærkebiskop for den ukrainske græsk-katolske kirke, og biskop Vitalij Skomarovskyj af Lutsk, formand for den latinske katolske biskopkonference i Ukraine, talte med Vatican News. Oplysningerne er også gengivet af Crux.
Frihed som gave og ansvar
Shevchuk knyttede dagen til tak til Gud. Den uafhængige stat er ifølge ham garant for friheden, men staten må ikke gøres til genstand for dyrkelse.
«For us, celebrating Ukraine’s Independence Day means, first and foremost, thanking the Lord for the gift of freedom, of which the independent Ukrainian state is the guarantor. For Christians, love of one’s homeland cannot turn into idolatry of the state,»
Kærlighed til hjemlandet er ikke had til andre, understregede han. Det handler om at påtage sig ansvar for sit folk og tjene dem. En retsstat er et redskab til at beskytte menneskelig værdighed, frihed, det fælles bedste og retten til liv.
Samvittighedsfrihed i hverdagen
Skomarovskyj sammenlignede nutiden med sovjettiden. Ukrainerne lever i en uafhængig stat og har reel samvittighedsfrihed, ikke kun en rettighed på papiret. Gaven er ekstraordinær, når man ser tilbage, sagde han.
Forfatningen garanterer friheden, og enhver kan bekende og vidne om sin tro. Der kan være bureaukratiske problemer, medgav biskoppen. Alligevel opleves friheden i det daglige liv, ikke blot som formel princip.
Fronten bliver dyrere og mere teknisk
Shevchuk skildrede samtidig krigens grimme realiteter. Mange civile liv går tabt. Hurtigt fremskridende teknologi præger krigsførelsen og rammer befolkningen.
Eksperter, der forsøger at forstå udviklingen, siger ifølge ham, at krigen i stigende grad bliver højt teknologisk med sofistikerede våben. Fremrykning langs fronten er blevet stadig vanskeligere og ekstremt kostbar for den russiske hær.
Territoriale skift sker langsomt. Dødeligheden forbliver høj. Dagen rummer derfor to spor: erindringen om friheden efter Sovjetunionens opløsning, og prisen for at forsvare den, mens civile rammes og våbnene bliver mere avancerede.