I Kolkatas gader bar søstre de syge, vaskede sår og bad for mennesker uden hjem. Tre amerikanere, der kendte Teresa af Kolkata personligt, genkalder det arbejde i en arkivtekst fra Catholic World Report, genudgivet ti år efter kanoniseringen.
«We all knew she was a saint», siger Jim Towey, senere rektor for Ave Maria University. Han mødte hende i 1985 og fungerede som hendes juridiske rådgiver i USA de sidste tolv år af hendes liv. I to år arbejdede han også som fuldtidsvolontør, blandt andet på et hjem i Washington for mennesker, der døde af aids.
Fra Skopje til evige løfter
Agnes Gonxha Bojaxhiu blev født i Skopje, nu hovedstad i Republikken Makedonien. Hun voksede op i et troende katolsk middelklassehjem. Moderen Drana lærte hende tidligt at se de fattiges behov.
Som 18-årig trådte hun ind hos Loreto-søstrene i Irland og tog navnet Teresa. I 1937 aflagde hun de evige løfter. Ordenen sendte hende til Indien for at undervise.
Kald inden i kaldet og en ny orden
I Indien oplevede hun det, hun senere kaldte et «kald inden i kaldet». Det førte til, at hun i 1950 grundlagde Missionaries of Charity. Søstrenes opgave blev at tjene «de fattigste af de fattige» på Kolkatas gader og andre steder i verden.
I dag tæller fællesskabet omkring 4.500 søstre. De arbejder blandt fattige i 125 lande, herunder USA. Arbejdet gav international opmærksomhed. I 1979 modtog hun Nobels fredspris. Hun blev ved med at bo tæt på hjemmene for fattige og døende i stedet for at bygge en offentlig rolle.
Den daværende pave Johannes Paul II besøgte i 1986 hendes hjem for hjemløse og døende i Indien. Billeder viser ham holde hendes hånd.
Mirakel og kanonisering
Teresa af Kolkata døde i 1997. Seks år senere erklærede Johannes Paul II hende salig. I 2015 anerkendte Den Hellige Stol et mirakel gennem hendes forbøn: en brasiliansk mand var blevet rask efter flere hjerneabscesser. Det var det andet mirakel, der krævedes.
Pave Frans kanoniserede hende den 4. september 2016. Medarbejdernes erindringer drejer sig mindre om ceremonien end om det daglige arbejde: at bære, vaske, pleje og bede for mennesker, der ellers risikerede at dø uden hjælp.
