Søndag den 11. oktober er årets 28. søndag. Teksterne er Jesaja 25,6–10a, Filipperbrevet 4,12–14. 19–20 og Matthæusevangeliet 22,1–14 – lignelsen om bryllupsfesten. Pater Mikael Schink S.J. har kommenteret dem i Katolskt magasin.

En gave, der ikke kan fortjenes

Lignelsens udgangspunkt er en gave. Kongen har allerede ordnet alt: festen står færdig, før mennesket har gjort noget for at fortjene den. Nåden kommer som en ufortjent gave, skriver Schink. Den er ikke forbeholdt dem, der allerede er værdige, men når mennesket der, hvor det faktisk befinder sig.

De først indkaldte afviser alligevel festen. De er optagede af deres marker og deres forretninger. Mennesket er så bundet af sin indgroede orden, sine planer og forestillinger, at det ikke formår at modtage det nye liv fra Gud. Når kaldelsen bliver en trussel mod den gamle orden, svarer de til sidst med vold.

Byens ødelæggelse kan da forstås som den gamle livsforms sammenbrud: det gamle menneske må dø, for at det nye kan opstå. Derefter åbnes vejene, og alle inviteres – både onde og gode. Men ligesom de først indkaldte må også de senere lade sig forvandle af nåden.

Manden uden bryllupstøj

Lignelsens slutning er dens sværeste del: gæsten, der mangler bryllupstøj. Schink læser det som lignelsens paradoks. Invitationen er ubetinget, men svaret kræver forvandling.

Manden uden bryllupstøj viser, at det ikke er nok blot at træde ind i den nye virkelighed; man må også lade sig forandre af den. Tøjet symboliserer en ny skikkelse, en ny måde at være på.

Billedet af forening med Gud

Lignelsen om bryllupsfesten er et billede på menneskets forvandling og forening med Gud gennem nåden. Første læsning fra Jesaja taler om en fest med fedt kød og lagret vin på bjerget, og om et slør, der ligger over alle folk. Anden læsning fra Filipperbrevet handler om at kunne leve i både fattigdom og overflod, og om en Gud, der fylder ethvert behov.

Kunsten har længe gengivet scenen. Katolskt magasin illustrerer sin kommentar med maleriet Bryllupsfesten af Eugène Burnand (1850–1921).

Mennesket kan ikke fortjene sin plads ved bordet – men det må lade det, det er blevet inviteret til, forandre sig.

Søndagens tekster i sin helhed: Jes 25,6–10a; Fil 4,12–14. 19–20; Matt 22,1–14.