Biskoppen af Trondheim, Erik Varden, og Nicolas Diat har udgivet en samtalebog på fransk: Introduction à la vie cachée, på forlaget Fayard. Udgangspunktet er den tale, Benedikt XVI holdt i 2008 i Collège des Bernardins i Paris.
I et interview med Le Journal du Dimanche, som Vatican News refererer, forklarer de to forfattere, hvad de mener med det skjulte liv. I bogen forsvarer de stilhedens frugtbarhed, søgen efter Gud og det monastiske liv.
Talen læses afsnit for afsnit
Diat fortæller, at han allerede ved deres første møde foreslog, at de skulle kommentere talen afsnit for afsnit. Forbilledet var en abbed, der på kapitelmødet kommenterer den hellige Benedikts regel: tålmodigt og uden at lade noget væsentligt punkt blive i skyggen.
Med talen ville Benedikt XVI reflektere over klosterlivets og den vestlige kulturs oprindelse. Varden fremhæver, at et centralt begreb i den er viden. Ifølge Diat viste paven, at længslen efter Gud giver en civilisation dens sjæl.
Diat mener, at mange tekster ældes sammen med de omstændigheder, de blev til under, mens Joseph Ratzingers ord synes at få større dybde med tiden. Han læser talen som en tilbagevenden til spørgsmålet om, hvem vi lever for. Samtidens begivenheder skygger for det spørgsmål, men kan aldrig udtømme det.
»Talen i Collège des Bernardins er et kompas«, opsummerer Diat.
Det skjulte liv kræver tålmodighed
Varden tager udgangspunkt i en tid, der vil vise alt frem, for alle, hele tiden. En Instagramkultur kan ifølge ham give glæde, men den slår ikke til, når livet skal have en retning.
Det skjulte liv er ifølge Varden den dimension, hvor de virkelig interessante ting sker, ofte langsomt og uden opsigtsvækkende begivenheder at berette om. At dyrke den dimension kræver tålmodighed, som han beskriver som både svær og givende.
