Underskuddet landede på omkring 8.000 euro, da den katolske kirke i Finland lukkede regnskabsåret 2025. Året før var minusset cirka 259.000 euro. Tallene er offentliggjort af Katolinen.fi.
Forbedringen er reel. Den hviler dog delvist på engangsposter og støtte udefra. Kirkens ledelse understreger, at økonomien stadig er sårbar, når de faste indtægter ikke følger medlemsvæksten.
Kollekter og testament løftede indtægterne
Medlemsindtægterne – kontingent, kollekter og gaver under ét – steg fra omkring 1.016.000 euro til cirka 1.146.000 euro. Det svarer til næsten 13 procent.
Kollekterne trak mest. De gik fra omtrent 367.000 euro til 467.000 euro, en stigning på godt 27 procent. Gaverne voksede fra cirka 119.000 euro til omkring 137.000 euro. En enkelt testamentgave på omtrent 119.000 euro trak resultatet markant op.
Elektronisk givning, især MobilePay, har gjort det lettere at deltage i kollekten. Det ses i tallene. Kontingentet fulgte ikke med i samme tempo.
Kontingentet stod næsten stille
Medlemskontingentet steg kun fra omkring 530.000 euro til 542.000 euro, knap over to procent. Medlemstallet vokser, men andelen der betaler kontingent, gør det ikke i samme takt. Det beskrives som en vedvarende bekymring.
Kontingentet kaldes alligevel den mest stabile og vigtigste grundpille i kirkens økonomi. Udfordringen er at få den indtægt til at følge medlemsudviklingen tættere.
Udgifterne steg med aktiviteten
Udgifterne voksede på flere poster i 2025, især til personale og lokaler. Når menighedslivet bliver tættere, og flere nås, kræves flere medarbejdere, mere plads og flere tjenester. Væksten rammer først udgiftssiden.
Højere indtægter mødes derfor af højere driftsomkostninger. Resultatet nærmede sig balance, men presset forsvinder ikke. Økonomien hviler fortsat tungt på udenlandske bidrag og poster, der ikke gentager sig hvert år.
2025 viser både et løft og en blød bund. Nær balance er nået, men den langsigtede bæreevne afhænger af en blanding af kontingent, kollekter, gaver, udenlandsk støtte og enkelte engangsbeløb.
