Det almindelige kirkeår
Forklaring
Kirkeåret er Den katolske kirkes liturgiske kalender. Det deler tiden i advent, juletid, faste, påsketid og det almindelige kirkeår og styrer, hvilke tekster og fester der bæres frem i messen.
Kirkeåret er Den katolske kirkes liturgiske kalender. Det deler tiden i advent, juletid, faste, påsketid og det almindelige kirkeår og styrer, hvilke tekster og fester der bæres frem i messen.
Påsken flytter sig. Advent begynder fire søndage før jul. Pavs prædikener og valfarter sidder fast i den kalender.
Birgitta, Olav og Henrik hører til helgenkalenderen og dermed til kirkeåret i Norden.
Julen er højtiden for Jesu Kristi fødsel. I Den katolske kirke begynder den med advent, og den strækker sig liturgisk fra juleaftens nattemesse gennem juletiden til Herrens dåb.
Påsken er Den katolske kirkes største højtid: fejringen af Jesu død og opstandelse. Den bæres i det påskelige triduum og åbner påsketiden frem til pinse.
Den hellige Birgitta af Vadstena er Sveriges bedst kendte helgen og et af Europas skytshelgener. Hun hører til både svensk middelalder og den levende katolske kalender.
Den hellige Olav er Norges nationalhelgen. Hans minde er knyttet til Nidaros og til vandringerne mod Trondheim.
Den hellige Henrik hører i katolsk tradition til beretningen om Finlands kristning. Han er et helgenminde, som den lille katolske kirke i Finland stadig bærer i kalenderen.
Vatikanet
Pave Leo XIV opfordrer til respekt for liturgiske normer under et møde i Oregon, arrangeret af Vatikanet.
14. aug. 2026