Den første græskarplante har givet frugt. På familien Ramages lille homestead er bærene ved at slippe grebet, mens meloner, æbler og pærer rykker frem. Nogle brombær og hindbær modner endnu; børnene bærer dem ind. Samtidig kravler græshopper og vårtbitere op ad husmuren, og squashbillerne sigter mod det lille græskarbed.

Matthew J. Ramage skriver i Catholic World Report om netop det skifte. Japanske biller synes endelig at have forladt stedet efter at have efterladt ødelagte blade. I deres sted kommer andre insekter. Årstidens gang kan læses i insektoptoget, når én afgrøde viger for den næste.

Natarbejde før høsten

Ingen sover gerne til larmende dyr. Ingen ser gerne en sommers arbejde gå tabt, lige når frugterne er klar – hvad enten det er tomatorme eller vaskebjørne, pungrotter og hjorte, der hjælper sig selv. Ramage har flere gange været ude efter midnat med lommelygte. Målet har været biller tæt på soveværelsesvinduet og andre skadedyr i bedene.

I garagen sidder en mere stille fjende: syrsene, hvis uophørlige spil afbryder søvnen. Kampen er konkret. Vanding og sol rækker ikke. Man må også jage, vente og acceptere, at kontrollen aldrig er total.

I år har græskar-, vandmelon- og cantaloupe-rankerne alle overlevet august. Det er første gang i flere år, understreger han, uden at erklære sejr, før sommeren er slut. Gud villende kommer der flere græskar fra de samme vinstokke.

Skønhed uden bekvemmelighed

Guds værk er smukt og opbyggeligt. Det er også mærkeligt, stikkende, højt og upraktisk. Den, der synes en skabning frastødende, får ifølge Augustin mindet om, at problemet ofte ligger mindre i dyret end i sjælens tilstand. Det betyder ikke, at squashbiller eller syrser skal elskes. Det betyder, at reaktionen selv hører med til spørgsmålet.

Frugterne af jorden er blandt årets glæder for ham. Alligevel står bordets bær og meloner foran vejr, vækstkraft, skadedyr og arbejde. Høsten er eftertragtet. Den er aldrig sikret på forhånd.

Omsorg tæt på huset

Store programmer og fjerne miljøkriser er ikke det eneste sted, omsorg for skabelsen begynder. Den kan starte ved et vindue, hvor en syrse spiller, eller i et bed, der trues af insekter og sultne dyr. Her findes ingen fuld magt over det levende. Her findes til gengæld mulighed for at se, hvad der faktisk sker.

Ramage knytter den lille have til en bredere pointe: de ydre ørkener vokser, fordi de indre er blevet så store. Citatet lyder:

«The external deserts in the world are growing, because the internal deserts have become so vast.»
Haven leverer den samme lektie hvert år. Skabelsen retter sig ikke efter menneskets bekvemmelighed. Den giver mad og søvnmangel, glæde og irritation, bær at plukke og insekter at jage. Alt det hører til samme jordstykke.

Arbejdet med jorden gør vilkårene synlige. Frugten på bordet kommer efter ranker, der har klaret august, efter natteture med lygte og efter en erkendelse af, at det levende ikke altid indretter sig efter os.