Den 4. oktober er Franciskus af Assisis minnedag i kirkens kalender. Han hører til de helgener, der har inspireret flest efterfølgere – blandt andre Ignatius af Loyola og Thérèse af Lisieux.
Søn af en velhavende købmand
Franciskus voksede op i højmiddelalderens Italien, en tid med storpolitik og magtkamp. Det var riddernes og korstogenes tid, præget af rivalisering mellem pave og kejser, klasseforskelle, ulighed og modsætninger mellem forskellige religiøse grupper.
Hans far var en velhavende købmand og stolt af sønnen. Franciskus beskrives som charmerende og drilagtig, en letfærdig festpris, der fik byde på storslåede fester og arrangementer.
Der fandtes dog noget andet hos ham. Han følte et særligt engagement for de fattige og udsatte og viste ofte stor generøsitet over for dem, der var nødt til at tigge for deres underhold.
Nederlaget ved Perugia
Æren og berømmelsen lokkede alligevel. Franciskus drømte om at udmærke sig på slagmarken. Da krig brød ud mellem Assisi og nabobyen Perugia, drog han i krig – på pavens side mod kejseren.
Det, der skulle have været et sejrstog, blev et nederlag. Franciskus blev taget til fange og sad et år i fængsel i Perugia. Da han fik lov at vende hjem, følte han væmmelse ved alt verdsligt.
Angsten for det, der skete, voksede. Hjertet var ikke længere med.
En drøm med kraft
I en drøm oplevede Franciskus, at han blev opfordret til at vende hjem og tjene Gud direkte i stedet for indirekte som soldat i pavens hær.
Kaldet ramte ham med stor kraft. I sin stræben efter at genopbygge Kristi kirke valgte Franciskus af Assisi ekstrem fattigdom i sin tjeneste for de udstødte. Hans eksempel kom til at revolutionere kirken.
Kilde: Katolskt magasin.
