Paris fik den 14. august et forbehold fra Forfatningsrådet, der begrænser tvang i den nye franske lov om livets afslutning. Katolske hospitaler, hospice og plejehjem slipper for at huse dødshjælp eller assisteret selvmord, når betingelserne er opfyldt. Farmaceuter kan samtidig afvise at tilberede eller udlevere det dødelige stof.
Loven blev vedtaget i parlamentet i juli og forsvaret af præsident Emmanuel Macrons regering siden 2023. Den officielle kundgørelse kom i Journal Officiel den 19. august. Selve undtagelsen har fået mindre opmærksomhed end lovteksten, men den ændrer praksis for institutioner med et klart etisk grundlag.
Stadgar og lokal dækning afgør undtagelsen
I sin pressemeddelelse præciserede rådet – Frankrigs øverste forfatningsmyndighed – at fritagelsen gælder, når bistand til assisteret død er «manifestly contrary» til institutionens statutære mission eller projekt. Modstanden skal stå skrevet i vedtægter eller en etisk charter. Andre steder skal samtidig kunne dække det lokale behov.
Den oprindelige lovtekst krævede det modsatte. Når en person lå på hospital eller boede i en omfattet institution, skulle lederen tillade «the head of the establishment must allow the intervention of the professionals participating in the procedure» samt adgang for ledsagere. Ingen plads til institutionens egen indsigelse.
Katolske indlæg forud for afgørelsen
Forbeholdet fulgte formelle indlæg fra flere katolske og livsbeskyttende organisationer, blandt dem Fondation Jérôme Lejeune og European Centre for Law and Justice i Strasbourg. De hævdede, at krav om at modtage mobile dødshjælpsteam krænker institutionernes frihed. Juridiske forskere har ifølge EWTN News kaldt rådets kursændring usædvanlig og peget på det katolske arbejde som en vægtig faktor.
Allerede den 3. marts talte søster Agnès, læge hos De fattiges småsøstre, under en dialog med FN’s særlige rapportør for religions- og trosfrihed i Genève. Hun repræsenterede franske ordener med hospitaler og plejehjem. Udkastet ville tvinge dem til at acceptere dødshjælp på stedet eller risikere op til to års fængsel og 30.000 euro i bøde, advarede hun, og dermed presse dem til at handle imod Guds bud for at fortsætte driften.
Farmaceuter og ærkebiskoppens hilsen
For farmaceuter byggede rådet et særskilt forbehold på artikel 10 i Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder fra 1789. At tilberede eller udlevere det dødelige stof kan krænke personlige overbevisninger, fastslog rådet.
Ærkebiskop Laurent Ulrich af Paris bød forbeholdene velkommen i en meddelelse til de troende den 19. august, da loven blev kundgjort. Han kaldte dem en mulighed og udtrykte håb om, at institutioner bygget op om pleje af svært syge og palliativ kompetence vil «find in these reservations an encouragement to maintain their particular character, and to remain places where no one will be killed.»
Undtagelsen er ikke generel. Den knytter beskyttelsen til den formelle identitet og til, at andre tilbud findes i området. Dermed står katolske aktører med et snævert, men konkret værn, når loven nu gælder.