Moskva tog imod Den Hellige Stols chefdiplomat den 25. august. Ærkebiskop Paul Richard Gallagher, leder af sekretariatet for relationerne med stater, mødte den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov fire år efter den fulde invasion af Ukraine. Begge parter lød nøgterne og forsigtigt positive bagefter.
Gallagher gentog, at Vatikanet stadig vil «offer our good offices in any way that can help, in the hope that the much-desired peace can be achieved as soon as possible.» Lavrov talte om tillid, venskab og pragmatisme. Han fremhævede også det humanitære spor, herunder den følsomme sag om ukrainske børn ført til Rusland efter februar 2022, og roste Roms «balanced position on the situation in and around Ukraine».
Propagandaside om penge og sanktioner
Dagen efter mødet publicerede websitet Russia’s Pivot to Asia en «analyse» af kontakten. Siden kalder sig politisk neutral og skrevet af akademikere og forretningsfolk fra Eurasien. The Pillar beskriver den som en fast forstærker af Kremls økonomiske og diplomatiske linje.
Teksten hævder, at «finansielle spørgsmål» er hovedårsagen til, at Vatikanet vil ind i forhandlinger mellem Rusland og Ukraine. Den knytter pave Leos interne reformer til et forsøg på at genåbne kapitalstrømme fra katolske kirker i udviklingslande og påstår, at tidligere reformer under Frans satte Den Hellige Stol under amerikansk og europæisk finanstilsyn med risiko for sanktioner eller indefrosne aktiver. Konklusionen lyder, at en rolle som troværdig fredsmægler skal beskytte mod vestligt pres. Ingen belæg for motivbilledet fremlægges i det foreliggende materiale.
År med besøg i Kiev og Moskva
Siden invasionen har Den Hellige Stol forsøgt at være både stemme for fred og konkret diplomatisk aktør. I 2023 talte pave Frans om diskrete forhandlinger og mulige fredsplaner og udpegede kardinal Matteo Zuppi som personligt udsending. Gallagher, Zuppi og kardinal Pietro Parolin har siden skiftet mellem rejser til Kiev og Moskva – diplomatiske såvel som humanitære.
Balancen har kostet. Russiske kirkefolk er blevet advaret mod at fungere som støtte for præsident Putin. Ukrainere har reageret skarpt på udtalelser, der opfattedes som en ligestilling af ukrainsk lidelse og russiske soldaters situation. Lavrov roste alligevel linjen som afbalanceret, mens propagandamaskinen tegnede et andet billede: ikke begrænsning af krigens følger, men jagt på vestlig indflydelse og finansiering.
To spor fra samme regime
Forskellen mellem ministerens tone og sidens teorier viser, at Moskva kan holde kanaler åbne og samtidig mistænkeliggøre modparten. Den viser også, hvor meget politisk troværdighed Vatikanet har sat på spil ved at tale med Rusland.
Uden kontakt svinder chancen for at påvirke humanitære sager. Med kontakt risikerer Rom at blive brugt som bevis på, at krigen kan håndteres uden at Ruslands ansvar står i centrum. Spredningen af anti-vatikanske konspirationer kan samtidig læses som tegn på, at Den Hellige Stol tages alvorligt nok til at blive angrebet på den måde.
