Portadown, County Armagh. En planlagt loyalistisk march gennem et historisk katolsk kvarter i Nordirland bliver ikke gennemført. Den britiske regering greb ind den 9. oktober og forbød processionen.
Ministeren: Marchen kan ikke gå videre
Nordirlandsminister Sir Chris Bryant oplyste i en erklæring, at Portadown District Loyal Orange Lodge — en del af den protestantiske Orangeorden — ikke får lov til at holde sin parade ad Garvaghy Road gennem det historiske katolske kvarter i Portadown.
Begrundelsen er det lokale politis vurdering af, at marchen ville føre til vold og uro samt, ifølge Bryant, "a wider contagion effect across Northern Ireland".
Han opfordrede samtidig til, at "all protests, rallies and demonstrations to be stood down". Der findes ifølge Bryant ingen undskyldning for en fortsat optrapning af spændingerne.
Domstol havde åbnet for marchen
Beslutningen kommer efter, at High Court of Northern Ireland i august forkastede et forbud mod marchen, som Parades Commission havde indført. Dommen gav unionisterne et muligt vindue til at marchere ad gaden for første gang i flere år.
Loyalistiske marcher har i praksis været forbudt på Garvaghy Road siden slutningen af 1990'erne. Årsagen er gentagne voldelige sammenstød på netop den strækning af unionisternes paraderute.
Spændinger i flere uger
Konflikten om paraden har skabt spændinger i flere uger. De hviler på den historiske modsætning mellem unionister i Nordirland, som vil fortsætte under britisk styre, og katolsk forbundne republikanere, som overvejende ønsker genforening med Irland.
I sin erklæring om det genindførte forbud opfordrede Bryant beboerne i Portadown til at arbejde sammen om at reparere det, der er sket de seneste uger. Samfundet i Portadown har ifølge ham været udsat for intensiv opmærksomhed i flere uger, og det vil tage tid at genopbygge relationerne.
Gaden med konfliktens arv
Garvaghy Road var under Nordirland-konflikten, the Troubles, skueplads for talrige sammenstød mellem unionister og republikanere. Volden var ofte dødelig.
CAIN Archive ved Ulster University anslår, at mere end 3.700 mennesker blev dræbt i den årtier lange konflikt.
Erklæringerne fra Bryant citeres via EWTN News.
