I august fejrer kirkeåret den liturgiske mindesdag for den polske præst Maximilian Kolbe den 14. august. I USA har mindet i år fået en konkret politisk kant: katolikker, der arbejder imod dødsstraf, beder om hans forbøn, mens delstater fortsætter med at henrette fanger.

Ifølge Vatican News har 23 personer allerede mistet livet ved henrettelse i USA i 2026. Tre mænd blev henrettet dagen før Kolbes mindesdag. I 2025 nåede tallet 47 – det højeste i flere år.

23 henrettelser og en stigende kurve

Krisanne Vaillancourt Murphy, administrerende direktør for Catholic Mobilizing Network, skriver, at Kolbes forbøn er særlig nødvendig, hvor flere stater stadig svarer på drab med drab. Hun kalder det en skade-cyklus, der aldrig stopper, når staten tager liv i retfærdighedens navn.

Appellen bruger ikke helgenen til at bagatellisere forbrydelser eller ofre. Den retter i stedet spørgsmålet mod statens ret til at dræbe. Murphy mener, at Kolbe kan hjælpe katolikker til at søge en retssyn forankret i livet frem for i gengældelse.

Auschwitz og de ti udvalgte

Kolbe blev fængslet for offentlig modstand mod naziregimet. Han spredte budskabet gennem et populært blad og en radiostation. I 1941 endte han i Auschwitz.

I juli flygtede mænd fra hans barak. Som straf udvalgte lejren ti fanger til at dø i en sultbunker. Da den unge Franciszek Gajowniczek blev peget ud, råbte han efter hustru og børn. Vidnesbyrdet fra lejren har siden formet billedet af Kolbe som skytshelgen for fanger og for den katolske pro-life-bevægelse: en tro på livets kraft over dødens magt.

Han døde den 14. august 1941. Mindet knyttes nu til arbejdet imod, at staten tager liv, og til dem, der allerede er henrettet, og dem, der stadig venter på dom.

Retfærdighed uden gengældelse

Murphy skriver, at Kolbe inspirerer til at fastholde en vision om retfærdighed, der er forankret i livet. I en tid med stigende henrettelser efter rekordåret 2025 bliver præsten, der selv døde i en nazistisk lejr, et argument for at bryde logikken om død for død.

Teksten fra Catholic Mobilizing Network binder dermed lejrhistorien sammen med nutidens amerikanske praksis og med katolsk modstand mod dødsstraf. Den Hellige Stol har længe markeret skepsis over for dødsstraf; her bliver mindet om én fange i Auschwitz det konkrete anker for bøn og politisk arbejde i USA.