Skoledebatten i Sverige har igen rettet skytset mod et lille mindretal af skoler. Forrige skoleår fandtes 53 konfessionelle grundskoler blandt i alt 4.630 skoler. Halvtreds af dem er kristne, to jødiske og én muslimsk. Andelen svarer til omkring én procent.
I store dele af Europa, også i Norge og Danmark, er konfessionelle skoler et etableret alternativ til de offentlige. I Sverige mødes de ofte med skepsis, selv om de konfessionelle indslag ifølge gældende regler skal være marginale, frivillige og ikke må forekomme i undervisningstiden.
Partierne vil stramme grebet
Skolespørgsmålet står højt på den politiske dagsorden. Forslag om «orden og rede» rettes ofte mod friskoler. For nylig blev en ny lov vedtaget, som skærper vilkårene yderligere.
Socialdemokraterne og Vänsterpartiet vil stoppe eller helt forbyde konfessionelle friskoler. Moderaterne og Liberalerne ønsker etableringsstop. Kristdemokraterna, Centerpartiet, Miljöpartiet og Sverigedemokraterna har en blødere linje. De afviser direkte forbud, så længe undervisningen er helt ikke-konfessionel.
Kritikken handler om segregation, svagere kundskabsresultater og værdier, der skulle stride mod læreplanens værdigrundlag. Der spørges også, om skolerne begrænser elevernes møde med andre livssyn.
Rapport afviser flere påstande
Tænketanken Claphaminstitutet har offentliggjort rapporten Kristna skolor – den verkliga bilden. Den bygger på statistik fra Skolverket og Skolinspektionen. Katolskt magasin har bragt oplysningerne.
Rapporten viser, at kristne skoler opnår bedre studieresultater end kommunale skoler. De giver færre «glædeskarakterer» og har en større andel elever med udenlandsk baggrund. Tre ud af fire kristne friskoler har desuden elever med muslimsk eller ikke-religiøs livssyn.
Tallene bruges til at imødegå billedet af lukkede miljøer for én religiøs gruppe. Rapporten skelner mellem undervisning og skolens konfessionelle profil. Undervisningen skal følge læreplanen og være ikke-konfessionel. Frivillige indslag kan ligge uden for lektionerne.
Tilsyn gælder alle skoler
At skoler, der ikke opfylder kravene, skal lukkes, er ikke omstridt. Det gælder både kommunale skoler og friskoler. Skolinspektionen fører allerede tilsyn.
Konflikten drejer sig i stedet om, hvorvidt hele skoleformen skal begrænses på grund af enkelte problemer, eller om hver skole skal vurderes på resultater og drift. Debatten handler også om, hvor meget plads religiøse driftsherrer skal have i et system, hvor valgfrihed stilles over for krav om fællesskab og ligeværdighed.
I Sverige udgør de konfessionelle skoler altså en brøkdel af grundskolen. Alligevel fylder de tungt i partiernes udspil om friskoler og «orden og rede».
