I Rom mødtes latinske biskopper fra den arabiske verden under CELRA. Der talte den italienske combonimissionær Claudio Lurati, apostolisk vikar for den latinske ritus i Alexandria, med Vatican News om en kirke præget af migration, naboskab til kopter og muslimer og den humanitære katastrofe i Gaza.

Lurati kom første gang til Egypten for 31 år siden. I dag leder han et apostolisk vikariat i en by, der tidligt spillede en central rolle i kristendommens historie. Han beskriver en latinsk menighed, der er lille, men sammensat af mange nationaliteter.

Fra 120.000 til omkring 60.000

Efter Anden Verdenskrig talte den romersk-katolske gemenskap i Egypten omkring 120.000 mennesker, overvejende udlændinge. Nationaliseringen af Suezkanalen fik de fleste til at forlade landet. Gemenskaben skrumpede kraftigt ind.

Luratis skøn lyder nu på omkring 60.000 personer tilknyttet den romersk-katolske kirke i landet. Kun 1.000–2.000 er egyptere. Resten er indvandrere. Den største gruppe er sudanesere: omkring 30.000–35.000, de fleste flygtninge. Andre nationaliteter er også til stede i menighederne.

Han minder om, at den latinske tilstedeværelse er ældre end det 19. århundredes europæiske indvandring. Franciskanerne knytter deres historie til den hellige Frans’ møde med sultan Malik al-Kamil i 1219. Siden har der været franciskanske fællesskaber, der især betjente handlende og diplomatisk personale.

Muhammad Ali og Alexandrias skift

I begyndelsen af 1800-tallet inviterede herskeren Muhammad Ali europæere – især fra Frankrig, Italien og Malta – til at bidrage til landets udvikling. Ingeniører og teknikere kom og blev ofte i mange år. Alexandria blev en by med flere sprog, religioner og nationale grupper.

Lurati har læst en roman af den egyptiske forfatter Alaa Al Aswany (i italiensk udgave Ad Alessandria gli alberi camminano), som skildrer overgangen fra en multiethnisk og multireligiøs by til en mere homogen by. Den fortælling spejler, hvordan den latinske menighed også ændrede karakter, da de fleste udlændinge rejste.

Koptere, muslimer og Gaza

Den koptisk-ortodokse kirke er den største kristne kirke i Egypten. Kontakter til koptere og til muslimske samfund hører til biskoppens hverdag. Interviewet nævner ingen konkrete lokale projekter, men Lurati fremhæver relationerne som en del af kirkens opgave.

Egypten deler grænse med Gaza. Krigen der skaber en humanitær katastrofe tæt på. For en kirke med mange sudanske flygtninge smelter spørgsmål om beskyttelse, migration og krig sammen med det pastorale arbejde. CELRA-mødet i Rom gav ramme til at tale om netop den virkelighed blandt latinske biskopper fra regionen.

Den latinske kirke i Egypten står dermed som en migrantkirke i et land, hvor kristne mindretal og muslimsk majoritet lever side om side, mens grænsen til Gaza præger samtalen. Lurati peger hverken på tal for nødhjælp eller på nye strukturer; han beskriver en menighed, der fortsat formes af dem, der kommer, og af dem, der bliver.

For Den Hellige Stol og de latinske biskopper i arabiske lande er Alexandria ét knudepunkt blandt flere. Vikariatet dækker en by med dybe kristne rødder og en nutid præget af flygtninge og krig tæt på. Det er den virkelighed, Lurati bragte med til Rom.