Under USA’s nationale amningsmåned lagde Maine State Breastfeeding Coalition et Instagram-billede op, der viser en kraftig, skægget og tatoveret person med næsering. Teksten på billedet lyder: «National Breastfeeding Month: Celebrating trans lactation, two-spirit, & chestfeeding.»
Organisationen, der arbejder med amning i delstaten Maine, skrev i billedteksten, at måneden gælder alle familier, og at den er stolt af at fejre og løfte «trans lactation», chestfeeding og Two-Spirit-familier. Den tilføjede, at enhver familie fortjener bekræftende, respektfuld og evidensbaseret omsorg, og at «milk makes families».
Billedet og organisationens formulering
LifeSiteNews har omtalt opslaget. MSBC præsenterer kampagnen som et forsøg på at skabe inkluderende rum, hvor forældre bruger forskellige ord om deres madningsforløb, og hvor identitet og levet erfaring anerkendes. Kritikere ser derimod billedet som et eksempel på, at medicinske undtagelser gøres til del af en bredere norm.
Mænd, der identificerer sig som kvinder, kan ikke blive gravide. Begrebet «trans lactation» dækker forsøg på at fremkalde mælkeproduktion i brystkirtlerne hos sådanne personer, typisk med østrogen, progesteron, mælkefremmende midler (galaktagoger) eller regelmæssig bryststimulering og pumpning, så de kan «chestfeede» et barn – ofte et adopteret barn.
2018-rapport om induceret mælk
En ofte citeret caserapport fra tidsskriftet Transgender Health i 2018 beskriver en 30-årig transkvinde, der havde fået feminiserende hormonbehandling i seks år. Hun henvendte sig med ønske om at amme sit adopterede spædbarn. Behandlingen omfattede domperidon, estradiol, progesteron og brystpumpning.
Ifølge rapporten nåede patienten en mælkevolumen, der i seks uger var barnets eneste næring. Forfatterne konkluderede, at der under visse omstændigheder kan induceres beskeden men funktionel laktation hos transkvinder. Rapporten siger intet om, hvor hyppigt det lykkes, eller om metoden egner sig til alle. Hormon- og lægemiddelbehandling indebærer risici og kræver lægelig opfølgning.
Sprog og medicinsk afgrænsning
MSBC bruger både «trans lactation» og «chestfeeding». Sidstnævnte anvendes af nogle forældre, der vil undgå ordet amning eller en kønsbestemt beskrivelse af kroppen. Den medicinske kerne er snævrere: om mælkeproduktion kan stimuleres, hvilke stoffer der indgår, og hvilken næring spædbarnet faktisk får.
At en person kan producere mælk betyder ikke automatisk, at mængden er tilstrækkelig, eller at behandlingen er hensigtsmæssig i hver situation. Opslaget ligger derfor i skæringspunktet mellem klinik, ordvalg og kønsidentitet. For koalitionen er billedet et forsøg på at vise flere familietyper i amningskampagner. For andre bliver det et symbol på, hvordan sjældne medicinske forløb præsenteres som en del af en større ændring af praksis.
National Breastfeeding Month er en amerikansk opmærksomhedskampagne. MSBC’s opslag knytter den direkte til anerkendelse af transpersoners og Two-Spirit-familiers sprog og forløb. Debatten drejer sig mindre om selve Instagram-formatet end om, hvorvidt sådanne formuleringer hører hjemme i amningsvejledning, og hvilke krav der stilles til evidens og sikkerhed, når spædbørn er involveret.
