Når millioner af elever vender tilbage til skolen i efteråret, tager debatten om mobiltelefoner fart i Mexico. Primatialærkestiftet i Mexico City mener, at det er rimeligt at regulere brugen af mobiltelefoner og andre elektroniske apparater i skolerne. Et forbud alene løser dog ikke problemet, skriver ærkestiftets ugentlige publikation Desde la Fe i en leder.

Ifølge tal gengivet af EWTN News har 19 delstater, omkring 60 procent af landet, allerede regler der begrænser eller forbyder elevers brug af sådanne enheder i skolen. Undtagelse gælder, når lærere tillader dem til undervisning.

Regler kan være en start

Ærkestiftet kalder det passende at drøfte regulering. Samtidig advarer det mod at tro, at et forbud i sig selv fjerner vanskelighederne. Digitale værktøjer gør det muligt at lære, arbejde, kommunikere og holde kontakt. Udfordringen ligger i at holde dem i menneskets tjeneste, ikke omvendt.

Overdreven brug kan splitte opmærksomheden, forstyrre koncentrationen og gøre det sværere at skelne information. Indhold på nettet kan desuden få større vægt end forældres eller læreres ord, blot fordi det er mere tiltrækkende eller populært. Elever skal derfor både lære den tekniske brug og håndtere den store mængde information, stimuli og indhold, som værktøjerne giver adgang til.

Hjemmet bærer også ansvaret

Ansvaret kan ikke lægges alene på børn eller skoler. Forældre har brug for redskaber til at sætte grænser, vejlede og selv styre teknologien. Lederen stiller konkrete spørgsmål til voksne: Hvor ofte beder de børn om at lægge telefonen, mens de selv kigger på deres? Hvor mange samtaler afbrydes for at tjekke en notifikation? Hvor ofte er de fysisk til stede, mens opmærksomheden er et andet sted?

Hvis et barn går flere timer uden mobil i skolen og kommer hjem til en familie, hvor alle sidder fordybet i hver sin skærm, er fremskridtet begrænset. Det understreger ærkestiftet.

«Before taking away their cellphones, let’s look at our own [use],»

Sådan lyder overskriften på lederen. At opdrage til en digital hverdag kræver tid og nærvær. Forældre inviteres til at sætte sig med børnene, se hvad de ser, lytte til deres bekymringer og hjælpe dem med at danne kriterier for det, de møder på skærmen.

Ikke en genvej til god samvittighed

Yngre generationer er vokset op forbundet til en skærm. Sociale medier indgår i, hvordan de kommunikerer, underholder sig og holder sig orienteret. Voksnes opgave er at give denne hverdag grænser og retning, ikke at gøre de unge til syndebukke.

Regulering i skolen kan være en god begyndelse. Det må ikke blive en måde at lette samvittigheden på, og voksne skal ikke optræde som dommere over de yngre. Et forbud kan mindske forstyrrelser i klasselokalet. Det lærer ikke automatisk ansvarlig brug af teknologien.