I Ostia Tiberina døde sankt Monica i år 387, tæt på ruinerne af Roms gamle flodhavn. Næsten tusind år senere var gravstedet glemt. Først i april 1430 fik historien om relikvierne en ny retning.

Monica var mor til Augustinus og en central skikkelse i den tidlige kristendom. Det ældste arkæologiske spor er en metrisk gravros af konsulen Anicius Auchenio Basso. Den peger på kirkegårdsområdet ved Ostia.

Fund under alteret i Sant’Aurea

Augustinerordenen, støttet af humanisten Andrea Biglia og den pavelige sakristan Pietro Assalhit, indhentede tilladelse fra paven Martin V til at søge efter resterne. En lokal beboer ledte brødrene til kirken Sant’Aurea. Under alteret fandt de det, de ledte efter.

Opdagelsen bekræftede den oprindelige placering i netop det område. En ældre beretning om, at en kannik fra Arrouaise i 1100-tallet skulle have stjålet legemet og ført det til Frankrig, blev afvist.

Palmesøndag 1430 i Rom

På palmesøndag 1430 ankom relikvierne til Rom. Tidens beretninger taler om mirakler og stærk folkelig ærefrygt. Først blev de sat i San Trifone, augustinerne første kirke i Campo Marzio.

Der blev de i tyve år. Sølvlampers skær, skænket af de første augustinske tertiarer – fromme kvinder med Monica som forbillede – vogtede stedet. I 1455, under paven Callixtus III, skete den højtidelige overførsel til basilikaen Sant’Agostino. Der ligger de stadig i et særligt kapel.

Stenfragment fra 1945

Gravens historie og relikviernes vej er ikke den samme. Graven blev genkendt i Ostia i 1400-tallet; den romerske placering fulgte ordenens initiativ og pavelig tilladelse.

I 1945 dukkede et fragment af en gravsten op i gården ved den nuværende kirke Sant’Aurea, muligvis genbrugt i en middelalderlig begravelse. På stenen stod ordene:

«Here lies the body of the holy mother Monica»

Josef Sciberras, sekretær ved augustinerordenens historiske institut, har skildret forløbet for Vatican News. Han tegner en kæde af glemsel, fund og kirkelig overførsel – ikke en ubrudt tradition om graven.

Relikvierne hviler i dag i Campo Marzio. Ostia bevarer mindet om dødsstedet og den sten, der bandt navnet til jorden.