Et fremmed uvejr tvinger fiskeren Jason hjem. Han spiser frokost med hustruen Ann og børnene Graham og Ruth, da regnen begynder. Kort efter sidder dørene fast. Huset bliver den eneste scene i Netflix-filmen The Last House.
Jason, spillet af Wagner Moura, forsøger at gå ud få timer senere. Intet giver efter. Boring og slag mod væggene ændrer ikke noget. Regnen har gjort det umuligt at forlade grunden. Catholic World Report noterer, at el og vand stadig fungerer, i hvert fald foreløbig, og at luften kan indåndes.
Regn der spærrer alle udgange
Familien antager først, at det går over. Virkeligheden bliver en anden. Den ydre verden forsvinder. Spændingen ligger ikke i øjeblikkelig død, men i ventetid og i spørgsmålet om, hvad der er sket udenfor.
Hollywood har tidligere brugt år på at indhente store begivenheder. Efter 11. september kom United 93 og World Trade Center i 2006. Nu drypper film om covid-19 og den kaos, der fulgte. The Last House trækker på den frygt uden at spejle den direkte.
Hverdagen som modstander
De laver mad, ser film, laver lektier og pusler med projekter. Første fase minder om en uventet ferie. Kedsomhed bliver fjenden. Rollerne holder kun et stykke tid.
Filmens styrke ligger i, hvordan personerne skifter fokus. Små konflikter vokser. Praktiske gøremål får vægt. Huset fungerer som et lukket system, hvor rutiner pludselig kan knække. Samfundet, der normalt ligger i baggrunden, er væk.
Sidste akt mister grebet
Efterhånden kræver historien svar. Her vakler The Last House. Opløsningen har ikke samme præcision som indledningen. Gåden åbnes, men de sidste skridt følger ikke den pres, filmen selv har bygget op. Familiens situation er mere interessant end løsningen på den.
Catholic World Report giver tre af fem spoler. Bedømmelsen matcher materialet: en solid premies, et afgrænset rum og en familie, hvis hverdag langsomt brydes ned. Når huset til sidst skal åbnes mod en større virkelighed, mister filmen sikkerheden i, hvad den vil sige. Resultatet er en lørdagsthriller, der holder længe og så flader ud.
MPAA-mærkningen er PG-13. Distributionen går via Netflix. Plakaten viser huset som den sidste ramme. Det er også filmens bedste greb – indtil den forsøger at forklare mere, end den kan bære.
