Rom har ændret reglerne for, hvordan en østlig katolsk kirke håndterer en patriark, der mister sine biskoppers tillid. Synoden får et retsmiddel, den tidligere manglede. Ændringen er rapporteret af The Pillar.
23 østlige katolske kirker står i fuld kommunion med biskoppen af Rom. De er ikke latinske stifter med særlige ritualer. Hver kirke styres af sin egen biskopssynode, vælger sit overhoved og vedtager egen partikularlov.
Selvstyret er en rettighed i den universelle kirkes lovgivning, Code of Canons of the Eastern Churches, promulgeret i 1990. Seks kirker ledes af en patriark: den koptiske, syriske, melkitisk-græske, maronitiske, kaldeiske og armenske. Fire andre har en majorærkebiskop med i praksis næsten samme beføjelser under anden titel.
Canon 1060 bandt hænderne
Canon 1060 §1, n. 1 reserverede alene den romerske pave retten til at dømme en patriark. En synode kunne være uenig og sige det højt. Den kunne ikke afslutte hans embede.
Når forholdet mellem patriark og medbiskopper brød sammen, stod kirken uden ordinært organ til at løse konflikten. Et direkte indgreb fra Rom ville samtidig skade den autonomi, koden skal beskytte. Den nye lov noterer, at adskillige østlige prelater bad om en løsning.
Hvad hullet kostede, er ikke spekulation. En uløst intern strid kunne trække paven ind i kirkens daglige styre og underminere netop det selvstyre, lovgivningen anerkender.
Synoden får handlekraft
Lovgivningen flytter den første prøvelse fra en eksklusiv romersk domstol til kirkens egen synode. Paven Leo XIV har givet de østlige kirker et værktøj, der passer bedre til deres ordning. Kommunionen med Den Hellige Stol består. Pavestolen forbliver biskop af Rom.
Spørgsmålet er, hvem der kan handle, når en valgt leder ikke længere kan samarbejde med biskopperne under samme selvstyrende ramme. Dikasteriet for de østlige kirker i Rom har fortsat en rolle i relationerne. Reglerne mindsker dog risikoen for, at selvstyret kun er formelt, når magtkonflikten er intern.
De ti kirker med patriark eller majorærkebiskop bevarer retten til at vælge og lovgive. Nu kan synoden også afslutte et embede, der er brudt sammen. Det er den konkrete ændring.
