Den 29. august trådte en apostolisk skrivelse i form af et motu proprio i kraft. Teksten, med incipit Mutua concordia, ændrer kanon 106 og 126 i Codex Canonum Ecclesiarum Orientalium og giver biskopssynoderne i de østlige katolske kirker et ordnet redskab, når forholdet til patriarken er brudt uopretteligt.
Vatican News oplyser, at formålet er at genoprette den sårede fællesskab, også ved at fjerne patriarken fra embedet af alvorlig grund. Bestemmelserne gælder tillige de større ærkebiskoppelige kirker.
Synoden kan kræve afgang
Patriarken leder sin kirke som far og hoved og sammenkalder samtidig synoden. Når det hellige bånd mellem ham og de øvrige biskopper er skadet så dybt, at det ikke kan genoprettes, kan synoden anmode ham om at træde tilbage.
Nægter han, skal den biskop, der er ældst efter bispevielse og har stemmeret, sørge for, at synoden vælger en ny formand. Formanden lader spørgsmålet om afsættelse gå til hemmelig afstemning. Mindst to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer skal støtte beslutningen. Patriarken har ret til at forsvare sig for synoden.
Et nyt §3 efter kanon 106 §2 fastslår desuden, at synoden lovligt kan sammenkaldes af den ældste stemmeberettigede biskop, hvis patriarken undlader at opfylde sine pligter. Svigter også han, går opgaven videre til den næste i rækken.
Pavestolen giver det sidste samtykke
Afstemningen alene gør ikke stolen ledig. Formanden underretter paven. Først når Den Hellige Stol giver sit samtykke, bliver det patriarkale sæde vakant. Pavestolen forbeholder sig denne rolle for at sikre, at biskopperne kan udtale sig frit, uden utilbørligt indre eller ydre pres.
Synoden selv skal angive de alvorlige grunde til bruddet, fastlægge sammenkaldelsen og værne om forsvarsretten. Den nye ordning styrker synodernes egne beføjelser som kirker sui iuris, mens Rom forbliver garant.
Hul i den østlige lovgivning
Den hidtidige kodeks beskrev synodernes opgaver, men ikke hvad der skulle ske, hvis båndet mellem patriark og synode blev irreparabelt ødelagt. Flere østlige prelater havde peget på behovet for et middel. Mutua concordia udfylder det hul med en procedure, der kun træder i kraft, når patriarken ikke selv går af.
Ændringerne rører den interne styrelse i de østlige katolske kirker. Synoderne får et udtrykkeligt værktøj; det endelige ja ligger stadig i Rom.
