Vatikanstaten, onsdag den 7. oktober. Katekeserien om Andet Vatikankoncil og dets dokumenter fik en fortsættelse ved generalaudiensen. Denne gang handlede det om fjerde kapitel af første del af konstitutionen Gaudium et spes, det kapitel, der er viet til kirkens opdrag i verden af i dag.
Inpodet i verden
Konciliet minder først om, at kirken ikke står «over» eller «ved siden af» verden, men så at sige er inpodet i den. Paven citerede den hellige Augustinus: Mundus reconciliatus Ecclesia. Kirken er en verden, der allerede er forsonet med Gud. Vi er pilgrimme på jorden og deler denne verdens skrøbelighed og skønhed.
Ligesom Guds Søn blev menneske for at give verden liv og forsoning med Faderen lever kirken i verden som et tegn på Guds inkarnation. Opdraget er at åbenbare hans plan om at gøre os alle til hans børn i én stor menneskefamilje.
Derfor vandrer kirken gennem historien midt ibland folk og kulturer. Ifølge paven giver denne sammenfletning af liv med folkeslagene kirken en stadig større forståelse af, at dens opdrag har historisk rækkevidde og indebærer et ansvar for, hvordan sociale relationer væves.
Livets dybe spørgsmål
Kirkens første opdrag er at hjælpe menneskene med at være opmærksomme på livets dybe spørgsmål: spørgsmålene om vores oprindelse og bestemmelse, om meningen med kærlighed og lidelse.
Paven pegede også på en risiko. Profitænkning og manipulation af information kan udøve et utilbørligt pres på menneskene, så de tilpasser sig en livsstil centreret om forbruget af materielle goder. Hjertet er dog skabt til at rette blikket opad.
Den jordiske by og lekmændenes opdrag
Kirkens opdrag realiseres også gennem et bidrag til opbygningen af den jordiske by. Dens metoder og mål er dog ikke i første række politiske, men består i vidnesbyrd om tro og kærlighed sammen med indsats for retfærdighed, fred og broderskab. Den, der tilbeder Kristus, den retfærdige, som led for de uretfærdige, kan ikke acceptere undertrykkelse af de små og fattige, ej heller uretfærdige strukturer.
Konciliefædrene fastslår, at afstanden mellem den tro, man bekender, og det liv, man dagligt lever, med rette kan betragtes som en af vor tids største vildfarelser.
Gaudium et spes nævner særligt lekmændenes opdrag: I kraft af dåben er lekmændene kaldet til at præge verden med kristendommens ånd og evangeliets perspektiv, først og fremmest i familien og arbejdslivet, men også i alle livets sfærer.
Under sin vandring i historien har kirken ét mål, sagde paven: Guds riges komme og den universelle frelse for menneskeheden. Mod dette mål strækker den sig frem for alt gennem personlig helliggørelse og broderlig kærlighed. Med henvisning til Paulus VI's Evangelii nuntiandi fremhævede han, at hvis tegnene på helliggørelse mangler, når vores ord knap frem til vor tids mennesker. Derfor opfordrede han de fremmødte til at være lydhøre over for Den Hellige Ånds virken og leve i helliggørelse og kærlighed, så verden kan tro og håbe.
Evangelieteksten før katekesen
Før pavens katekese blev der læst et stykke af Matteusevangeliet, kapitel 5, vers 13–16, i norsk oversættelse: «Dere er jordens salt! […] Dere er verdens lys! […] Slik skal deres lys skinne for menneskene, så de kan se de gode gjerningene dere gjør, og prise deres Far i himmelen!»
Teksten er oversat af Vuokko-Helena Caseiro. Kilden for onsdagens fremstilling er Vatican News.

