Reaktionerne på en tidligere tekst fik den australske teolog Tracey Rowland til at præcisere sin plads i den katolske politiske debat. I Catholic World Report afviser hun stemplet som «darling of the American neo-cons» og minder om, at hendes doktorsafhandling allerede var kritisk over for den amerikanske nykonservatisme.
Hun skriver, at hun aldrig har trukket den kritik tilbage. I stedet placerer hun sig som paleokonservativ – eller, med britisk ordvalg, som Tory snarere end Whig.
Bloomsbury-bog i maj 2027
Forlaget Bloomsbury forbereder en samling af hendes essays om politisk teori. Udgivelsen er sat til maj 2027 under titlen Catholic Social Theory Unwhigged. Ordet «whig» hentes fra britisk politisk historie.
Rowland knytter det til en katolsk samfundsteori, der ifølge hende har optaget liberalistiske træk. Den afdøde Michael Novak kaldte retningen «Whig Thomism». Den kommende bog skal fungere som hendes samlede opgør med den linje.
Hun tvivler på en venlig anmeldelse i det nykonservative tidsskrift First Things.
MacIntyre og de liberale spor
Blandt sine intellektuelle forbilleder nævner Rowland Alasdair MacIntyre. Han erklærede engang i et interview, at han, da han først forstod liberalismen, ikke ville have noget med den at gøre – allerede som 17-årig.
Rowland gengiver også vittigheden om, at nykonservative er liberalister med teenage-døtre. Sådanne skikkelser kan ifølge hende godt være monarkister og endda ønske USA tilbage under det britiske Commonwealth med Charles III som konge. Alligevel bærer de liberale impulser med sig.
Paleokonservative havde derimod aldrig liberale faser, skriver hun. De nærer foragt for skikkelser som Kant, Bismarck, Voltaire og Rousseau. Deres hjerter er præget af det gamle katolske Europas kultur.
Revolutionerne som skillelinje
En klar grænse går ved revolutionerne. Rowland regner den franske, den amerikanske og den seksuelle revolution med blandt de omvæltninger, der har formet moderne politik.
Den konservative tradition, hun forsvarer, har ifølge hende modsat sig enhver revolution siden og inklusive reformationen. Argumentet er politisk-teologisk, ikke kirkeretligt. Hun udvikler ikke her nogen lære om forsoning eller skriftemål; emnet er placeringen af katolsk samfundsteori over for liberalismens arv.
Hun understreger, at hun er australier, ikke amerikaner, og at doktorsarbejdet Culture and the Thomist Tradition allerede markerede afstanden til den amerikanske neo-con-tradition. Den kommende essaysamling skal samle den afstand i én bog.
