Efter Gloria Steinems død i denne uge, 92 år gammel, er hendes gamle tilknytning til den amerikanske efterretningstjeneste CIA igen bragt frem. Det er belagt, at hun arbejdede for agenturet. De mere vidtgående påstande om en plan for at nedbryde familien står derimod uden dokumentation i det materiale, der nu cirkulerer.

Steinem skrev selv om tilknytningen i sine erindringer fra 2015. LifeSiteNews gengiver hendes forsvar af arbejdet:

In my experience, the agency was completely different from its image. It was liberal, nonviolent, and honorable.

Ungdomsrejser under den kolde krig

Opgaven gik ud på at sende unge amerikanere, der ikke var kommunister, til internationale ungdomsfestivaler i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne. USA og Sovjetunionen kæmpede dengang også om indflydelse gennem kultur og ungdomsorganisationer. Den del af baggrunden har længe været kendt og hviler på hendes egne oplysninger.

LifeSite-chefen John-Henry Westen noterede i en video fredag, at hun vidste, hun arbejdede for CIA, og sagde det selv. Det er den verificerede kerne.

Jones' udvidede påstande

Podcastværten Alex Jones går længere. Han hævder, at Steinem ikke blot var en midlertidig medarbejder, men en højt placeret CIA-ressource. Ifølge ham skulle hun bryde familien ned, vende kvinder mod mænd og forme kvinder til lydige redskaber for staten.

Jones knytter hende også til Paul Ehrlich, kendt fra den amerikanske befolknings- og depopulationsdebat. Han påstår, at Ehrlich stod over Steinem, og at hun var med til at fremme ideen om, at tv skulle skildre store familier negativt. Yderligere hævder han, at de to ønskede lovgivning om familiestørrelse og straf til dem, der fik mange børn. Rockefeller Foundation nævnes som finansieringskilde.

Skel mellem fakta og teori

Præsentationen fremlægger ikke belæg for, at Steinem arbejdede under Ehrlich, at fonden finansierede et sådant opdrag, eller at CIA gav hende til opgave at angribe familien. Sammenhængene beskrives som mulige. Dokumentation mangler i materialet.

At Steinem senere blev en central skikkelse i amerikansk feminisme og i abortbevægelsen er et historisk faktum. Det viser ikke i sig selv, at hendes offentlige virke blev styret af efterretningstjenesten. Den kendte CIA-ansættelse står dermed ved siden af en række ubestyrkede slutninger. Den første del kan belægges. Den anden kræver beviser, der ikke er fremlagt.