Tre studenter ved Liberty University i Virginia har bedt USA’s højesteret om at tage deres sag op. De er blevet holdt ude af offentlige studiebidrag, fordi delstaten vurderer deres uddannelser som for religiøse, mens andre næsten identiske religiøse programmer stadig får støtte.
Sagen drejer sig om to generelle støtteordninger. State Council of Higher Education for Virginia administrerer Virginia Tuition Assistance Grant Program. Virginia Department of Military Affairs står for National Guard Tuition Assistance Grant Program. Begge er normalt åbne for studerende i delstaten, men undtager visse religiøse studieretninger.
Studenterne og de to støtteordninger
Cameron Johnson og Luke Thomas studerer ved Liberty University og udfordrer statsrådets praksis. Trace Stevens, der er kandidatstuderende samme sted og løjtnant i Virginias nationalgarde, retter en tilsvarende indsigelse mod militærets støtteprogram.
Ifølge deres indlæg betaler de flere tusinde dollar ekstra om året, fordi de vælger en religiøs uddannelse. De mister en offentlig ydelse, de ellers er kvalificerede til, alene på grund af tro og studievalg. Ud over det økonomiske tab beskriver de den vedvarende udelukkelse som en krænkelse.
Præcedens fra 2004 og appelretten
Advokater fra Alliance Defending Freedom og National Legal Foundation indgav torsdag anmodningen i sagen Johnson v. Virginia. En føderal distriktsdomstol har tidligere afvist studenterne med henvisning til højesteretsafgørelsen Locke v. Davey fra 2004. Appelretten for den fjerde kreds har heller ikke standset Virginias praksis og har afvist en lignende indsigelse i Hall v. Fleming.
Kernen er ikke, om Virginia skal finansiere religiøs undervisning som sådan. Spørgsmålet er, om delstaten må pege enkelte religiøse programmer ud og lukke dem ude af et ellers generelt bidragssystem, mens andre religiøse uddannelser fortsat får støtte.
The government can’t deny publicly available benefits because a student’s major is too religious. That’s religious discrimination. It’s wrong, and it’s unconstitutional,
sagde Jim Campbell, chefsjurist i Alliance Defending Freedom, ifølge LifeSiteNews. Steve Fitschen fra National Legal Foundation tilføjede, at sagen rækker ud over selve pengene og handler om, hvorvidt myndigheder må behandle troende som andenrangsborgere.
Højesteret har endnu ikke svaret
Advokaterne beder om hurtig behandling, så studenterne ikke skal bære merudgifterne i længere tid. Domstolen har ikke meddelt, om den tager sagen op. Et eventuelt afgørelse kan få betydning for, hvordan offentlige uddannelsesbidrag må indrettes, når religiøse studieretninger indgår blandt de valg, studerende kan træffe.
Indtil videre står de tre studenter uden de bidrag, deres medstuderende i andre programmer kan få. De fortsætter studierne og den juridiske proces parallelt.
