Den 22. søndag i kirkeåret sætter menneskets instinkt til at undgå smerte op imod en anden bane: at lade sindet fornyes. Refleksionen er skrevet af benediktineren Edmund Power og bragt af Vatican News under temaet om ikke at formes, men forvandles.
Anden læsning tager de første vers i den sidste del af Paulus’ brev til romerne, som kirken har læst fra 11. til 24. søndag. Han begynder med et liturgisk billede: offer, tilbedelse, overgivelse. Mennesket er ikke kun den, der modtager gudstjenesten. Det er også den, der frembærer sig selv som levende offer.
Formet af verden eller forvandlet i sindet
Derefter skifter Paulus til indre forandring. Han spiller på to bevægelser, som på dansk kan gengives som at formes af denne verden og at forvandles ved sindets fornyelse. Den naturlige tænkning følger verdens mønster. Den anden vej kræver et andet blik.
Power understreger, at der ikke er noget galt i at lindre smerte. Det er naturligt at søge at undgå lidelse for enhver pris. Spørgsmålet opstår, når smerten ikke kan fjernes. Da står valget mellem at give op eller at snuble videre.
Paulus og Matthæus peger ifølge Power i samme retning: to måder at tænke på, og dermed to måder at handle på. Den ene er naturlig. Den anden kaldes overnaturlig, fordi den ikke følger den umiddelbare impuls.
Peters kærlighed spærrer vejen
I evangeliet har Peter netop bekendt, at Jesus er Kristus, den levende Guds søn. Når Jesus taler om det forestående lidelse, protesterer Peter. Kærligheden til mesteren gør det svært at se bag om og ud over smerten.
Jesus svarer skarpt. Peter tænker menneskeligt, ikke ud fra Gud. I teksten kaldes han endda en frister. Bekendelsen fra ugen før har endnu ikke fået en tilsvarende forståelse af, hvad den indebærer.
Det er netop evangeliets knude: troen kan være rigtig formuleret og stadig mangle greb om vejen gennem modstand.
Jeremias og det umulige mandat
Første læsning lader Jeremias tale ud af udmattelse. Budskabet vil ingen høre. Opgaven går imod egne instinkter. Han bliver ved med at tale alligevel.
Power trækker en parallel til et strengt kapitel i Benedikts regel med overskriften «If a brother is asked to do something impossible». Det handler ikke om blind accept af alt svært. Det handler om, hvad der sker, når den lette udvej ikke længere findes.
Når mennesker fortæller, hvor svært livet er, forsøger Power at lytte med medfølelse. Til sidst står kun to muligheder tilbage: at give op eller at snuble videre. Formuleringen løser ikke lidelsen. Den beskriver et valg foran en virkelighed, der ikke kan laves om.
I den kommende del af kirkeåret læses Filipperbrevet fra 25. til 28. søndag i almindelig tid. Paulus vender tilbage til samme retning: at have det sindelag, som er i Kristus Jesus. Tænkningen bliver handling, uden at ethvert tilbageslag får lov at definere, hvad der er sandt.
