Labor Day nærmer sig i USA, og den katolske bispekonference, USCCB, udsender et budskab, der sætter unge arbejdere, lave indkomster og kunstig intelligens i forgrunden. Ærkebiskop Shelton J. Fabre, formand for komitéen for indenlandsk retfærdighed og menneskelig udvikling, skriver, at helligdagen er tid til at «celebrate workers and honor the dignity of work». Catholic World Report har bragt udtalelsen.
Traditionelle nøgletal tegner et billede af vækst. Alligevel er ansættelsestempoet aftaget, især for ledige, og arbejdsløsheden forbliver høj blandt sorte arbejdere. Omkring en fjerdedel af de beskæftigede tjener 35.000 dollar om året eller mindre. Næsten tre fjerdedele af lavtlønnede mangler stabile og trygge ansættelser.
Unge og lavtlønnede møder usikkerhed
Fabre retter blikket mod unge og sårbare grupper. De mærker usikkerheden hårdest, siger han. En meningsmåling fra 2025 viste, at 70 procent af amerikanerne fandt det økonomisk uoverkommeligt at få børn – 13 procentpoint flere end året før.
Arbejde er mere end indkomst. Det er deltagelse i Guds skabelse, understreger ærkebiskoppen. En retfærdig økonomi måles ikke alene på profit, men på inklusiv vækst og beskyttelse af de mest udsatte.
AI ændrer job uden at erstatte mennesket
Mange frygter, at kunstig intelligens fører til højere arbejdsløshed og færre stillinger, der kan forsørge en familie. Unge er hidtil hårdest ramt og mærker også den største angst, ifølge Fabre. Han opfordrer til at lytte til arbejdere, familier, unge og farvede fællesskaber, der kæmper for stabilitet.
Budskabet trækker på paven Leo XIV’s encyklika Magnifica Humanitas, der behandler AI. Paven advarer mod et nyt Babelstårn og kalder i stedet til at bygge en by, hvor Gud og menneske bor sammen. AI kan efterligne menneskelig intelligens, men ikke føle, elske, skelne eller modtage Guds nåde og visdom, lyder det via Fabre.
Teknikken er ikke moralsk neutral. Den risikerer nye former for udelukkelse: tab af færdigheder, overvågning, stive og gentagne opgaver, mindre handlefrihed og kreativitet, arbejdsløshed, jobusikkerhed, koncentreret magt og større ulighed. Bag systemerne står ofte lavtlønnede, skjulte arbejdere i en udnyttende forsyningskæde. Paven opfordrer til systemer centreret om personen, ikke kun om præstation.
Fælles ansvar efter 135 år med sociallære
Fabre minder om, at kirken har stået midt i arbejdsspørgsmål siden Leo XIII’s Rerum Novarum i 1891. I år markeres også 40-året for de amerikanske bispers dokument Economic Justice for All. Meget af den tekst gælder stadig, skriver han.
Ansvaret ligger ikke hos én aktør. Kirke, stat, fagforeninger, civilsamfund og virksomheder skal beskytte mennesket og arbejdets værdighed. Ny teknologi skal tjene alle, ikke kun dem med magt og ressourcer. Fabre kalder til at være «byggere af fællesskab», så innovation gavner flertallet, og hver person kan bidrage til Guds rige gennem sit arbejde.
