Washington. Omkring to måneder før midtvejsvalget, der afgør kontrollen over Senatet og Repræsentanternes Hus, har den amerikanske biskopkonference (USCCB) offentliggjort en guide til stifterne. Materialet skal hjælpe præster med at formidle katolsk sociallære, så menighederne kan handle som trofaste medborgere. Catholic World Report har omtalt udgivelsen.

Dokumentet hedder Outlines for Clergy Formation on Faithful Citizenship. Det henvender sig ikke direkte til vælgere. Det giver i stedet forslag til præsteuddannelse: en session på tre til fem timer og en kortere på én time. Formålet er, at præsterne kan tale med menighederne om pligter i det offentlige liv uden at pege på, hvordan man skal stemme.

Tro før partipolitik

Guiden voksede frem efter interne drøftelser blandt biskopperne. Nogle havde bedt om et redskab til lokal præsteuddannelse. Trofast medborgerskab beskrives som en livsform, ikke blot en handling ved stemmeurnen. Det omfatter kirkens fulde lære og er en måde at leve evangeliet på, når man varetager bestemte pligter på den offentlige plads, side om side med mange andre pligter.

Teksten nævner abort, racemæssig lighed, økonomiske skævheder, strafferet, eutanasi, familieliv, indvandring, politisk deltagelse samt krig og fred. Den giver ingen stemmeinstruks. Katolsk undervisning skal indgå i den vurdering, vælgeren selv træffer. Troen skal stå foran partipolitikken.

Fem principper fra Magnifica Humanitas

Materialet bygger på fem principper, der udledes af paven Leo XIV’s encyklika Magnifica Humanitas. Det første er det fælles bedste: enhver skal handle til gavn for hele samfundet og være næste for alle. Guiden gentager Andet Vatikankoncils definition som summen af de sociale vilkår, der giver grupper og enkeltpersoner adgang til deres egen udvikling.

Det andet princip er godernes universelle bestemmelse. Gud skabte verden og overlod den til menneskeheden. Med henvisning til Leo XIII’s Rerum Novarum forsvares retten til privateje, men den er ikke absolut. Den er underordnet pligten til at sikre, at alle kan leve i værdighed.

Subsidiaritet er det tredje. Sager skal så vidt muligt løses lokalt. Naturlig retfærdighed forbyder staten at trænge ind på familiens værdighed. Solidaritet, det fjerde, sætter Jesu brede næstebegreb fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner i praksis. Det femte er social retfærdighed. Udtrykket opfattes ifølge guiden ofte fejlagtigt som «woke», men knyttes til kardinaldyderne.

Strukturer og vidne

Guiden citerer Leo XIV for, at sociallæren må se ud over relationer mellem enkeltpersoner og ind på de strukturer, der skaber uretfærdighed. Ærkebiskop Alexander Sample af Portland siger i en videobesked, der er sendt til stifterne sammen med guiden, at kirken og lægfolket skal have en plads ved bordet, så ethvert menneskes værdighed og ret til liv anerkendes. Biskop Daniel Flores af Brownsville understreger i en anden video, at katolikker er kaldet til at være trofaste medborgere og bygge et samfund, der spejler det, Gud har vist i Kristus. Resten ligger i Guds hænder, tilføjer han.

Præsterne får dermed konkrete sessionsoplæg, fem faste principper og en klar grænse: ingen partianvisning, kun evangelisk vurdering før stemmesedlen markeres.