I Vatikanstaten trådte en forordning i kraft i januar 2025. Den oprettede en kommission, der skal foreslå love om brug af kunstig intelligens inden for bystaten. Etiske principper fulgte med: gennemsigtighed, værn mod manipulation og tiltag, der skal undgå sociale skævheder og opmuntring til kriminalitet.
En kommende lovgivning, som paven formelt skal godkende, kan ramme administrationen, Vatikanmuseerne og haverne, sundhedstjenesten, domstolene, politi og brandvæsen samt ejendomsforvaltere og øvrige ansatte og leverandører. Arbejdet var i gang, før Leo XIV blev valgt. Det kan fungere som en lille prøve på hans rolle som universel lovgiver for kirken.
Kommissionen og bystatens ramme
Den Hellige Stol har endnu ikke signaleret en revision af den universelle kanoniske ret på grund af AI. Alligevel ser flere stift og institutioner mod Rom efter en fælles ramme, der kan understøtte lokale beslutninger, som møder modstand.
I USA har stift allerede udarbejdet egne politikker for AI i administrativt og pastoralt arbejde. Catholic Charities USA udsendte i denne måned en etisk vejledning til stiftsknuttede apostolske arbejder. Lokale regler giver hurtigere svar end en universel lov, men nogle venter stadig på minimumskrav fra Vatikanet.
Prædikener og hellige billeder
For mange katolikker ligger det mest presserende tæt på søndagsmessen. Generativ AI dukker op i hellige billeder i gudstjenestemateriale og katekese. Hymnetekster kan også skabes med teknologien. Prædikenen står særligt skarpt, fordi den hænger sammen med det hellige ordens charisma og myndighed.
The Pillar har de seneste måneder fået beretninger fra katolikker, der har hørt prædikener med et sprog, de opfatter som tydeligt AI-præget. En bred regulering af AI i kirkens liv ville derfor kunne berøre flere områder af kanonisk ret: ansvar, ægthed, ophav, pastoral omsorg og hvordan liturgisk materiale fremstilles. Intet sådant beslutningsgrundlag er fremlagt.
Opfordring til lovgivere
Fredag opfordrede paven katolske lovgivere til at skabe politik, der giver indsigt i AI-brug og beskytter familier mod økonomiske, moralske og sociale skader fra teknologiens forstyrrende potentiale. Han advarede om «a subtle form of domination when algorithms decide who is seen».
Lovgiveres opgave er ifølge ham at fremme videnskabelig og teknologisk kreativitet, samtidig med at grundlæggende menneskerettigheder og frihed sikres, brugere beskyttes mod udnyttelse, privatliv bevares, og gennemsigtighed i nye teknologier garanteres. Talen gik til civile lovgivere. Som pave er han selv lovgiver for den universelle kirke. Derfor kobles spørgsmålet om AI i sogne og stift fortsat til det arbejde, der nu kører i Vatikanstaten.
Magnifica humanitas rejste ikke emnet. Alligevel har katolikker noteret den stigende brug af AI-genererede hellige billeder i sogne- og stiftsmateriale. Kommissionens forslag og eventuelle love vil først gælde bystaten. Om de senere bliver model for bredere kirkelige normer, er ikke afgjort.
