Den 8. september har den katolske kirke en fast plads til Jomfru Marias fødsel. Dagen ligger ni måneder efter fejringen af hendes ubesmittede undfangelse den 8. december. Omstændighederne omkring hendes tidlige liv står ikke i Bibelen.

Tidlige kristne skrifter og mundtlige traditioner har i stedet tegnet konturerne. De har ikke samme autoritet som Skriften, men har præget, hvordan kirken taler om Marias begyndelse. Catholic World Report har samlet de centrale træk med henvisning til Catholic News Agency.

Joakim og Anne i protoevangeliet

Den mest kendte skildring findes i Jakobs protoevangelium, som sandsynligvis fik sin endelige skriftlige form i det tidlige andet århundrede. Her fremstår Joakim som en velstående mand fra en af Israels tolv stammer. Han og hustruen Anne savnede børn. Sorgen drev dem til bøn og faste. De spekulerede først på, om barnløsheden var tegn på Guds mishag.

Teksten noterer, at Joakim mindedes Abraham:

«He called to mind Abraham,»
som sent i livet fik sønnen Isak. Anne bad ligeledes. En engel skal have åbenbaret for hende, at Herren havde hørt bønnen, at hun skulle undfange og føde, og at hendes afkom skulle omtales i hele verden. Parret blev ifølge fortællingen velsignet endnu rigere end Abraham og Sara.

Barnets første år og templets velsignelse

Efter fødslen indrettede Anne ifølge samme skrift et helligt rum til den lille pige og holdt alt almindeligt eller urent borte. Da Mary var ét år gammel, holdt Joakim en stor fest for præster, skriftkloge, ældste og Israels folk. Han bragte barnet frem. Præsterne velsignede hende og bad om et evigt navn blandt slægterne. Også ypperstepræsterne bad om den højeste velsignelse over barnet.

Senere besluttede forældrene sammen med templets præster, at hun skulle vies til Gud som indviet jomfru og siden indgå et kysk ægteskab med tømreren Josef. Disse motiver hører til traditionens lag og læses ikke som bibelsk biografi.

Augustin om fødslens betydning

Augustin af Hippo, hvis teologi formede den vestlige kirkes syn på synd og menneskenatur, beskrev Marias fødsel som en kosmisk og historisk begivenhed og som optakt til Jesu fødsel. Han kaldte hende markens blomst, hvoraf dalens kostbare lilje sprang frem. Gennem hendes fødsel, skrev han, ændres den natur, mennesket har arvet fra de første forældre.

Liturgien har derfor fastholdt datoen, selv om selve beretningen om fødslen hviler på tekster uden for Bibelen. Kirken holder fast i festen uden at ophøje de tidlige skrifter til kanon.