Over 60.000 mennesker krydsede i slutningen af juli fra Marokko ind i den spanske enklave Ceuta. Op mod 141 menes at være omkommet. De fleste er sendt tilbage; omkring 5.000 er stadig i byen.

Biskop José Ignacio Munilla af Orihuela-Alicante tog sagen op i sit faste program på Radio Maria. Ifølge Crux beskrev han det, der er sket, som noget andet end en almindelig migrationskrise.

tragedy unfolding in Ceuta these past few days is not a migration crisis

Han talte i stedet om «the weaponization of demographics in the geopolitical game.» Migranterne var ifølge ham blevet fodret med falske forventninger, før de satte kurs mod enklaven på den nordafrikanske side af Gibraltarstrædet.

Mennesker som ammunition

Munilla afviste, at de berørte blot var brikker eller diplomatisk ammunition. De var mennesker skabt i Guds billede. Hver af de døde havde et navn og en familie, understregede han. At gøre borgere til redskaber for politisk pres er et af de alvorligste misbrug af magt, man kan forestille sig. Når politikken ophører med at se personer med værdighed og i stedet bruger dem som tryk, er den ifølge biskoppen sunket til kynisme.

Spekulationerne om Marokkos rolle har været mange. En udbredt teori går på, at myndighederne der opmuntrede bevægelsen for at straffe Spanien efter Madrid nærmede sig Algeriet. Spaniens premierminister Pedro Sánchez sagde mandag til Cadena Ser, at ingen efterretningstjeneste har peget på marokkansk indblanding. Samarbejdet med Marokko er ifølge ham positivt.

Munilla bad om samarbejde, ikke mistillid. Manglende tillid til Marokko ville kun forværre en i forvejen kompleks situation i Ceuta, sagde han.

Grænser og beskyttelse på samme tid

Den katolske sociallære kræver ikke et valg mellem åbne grænser og afvisninger, mente biskoppen. Den kræver balance: ja til at tage imod dem, der reelt har brug for beskyttelse, og ja til ansvarlig sikring af grænserne. Absolutiseres den ene princip, så den anden fornægtes, tjener politikken ikke længere det fælles bedste. Kærlighed kan ikke skilles fra klogskab, lige så lidt som retfærdighed kan skilles fra barmhjertighed.

Forsvar af grænser må dog aldrig retfærdiggøre handlinger, der krænker menneskelig værdighed. Den moralske opgave er dobbelt: hvordan stater tager imod, og hvordan de bruger magten.

Tilbagesendelser og lov

Munilla afviste, at hurtige tilbagesendelser automatisk er umoralske. Foreninger og NGO’er, der mærker dem som sådan, tager fejl, sagde han. At forsvare en national grænse er ikke i sig selv en fjendtlig handling over for indvandrere. Retten til at emigrere er ikke en ubetinget ret til at bosætte sig i et hvilket som helst land uden hensyn til de love, der regulerer adgangen.

Han fastholdt, at krisen kun kan løses gennem samarbejde. Mistillid alene skærper presset på Ceuta. Biskoppen, kendt for sit mediearbejde, lagde vægt på, at moralen ikke ligger i at vælge side mellem grænsekontrol og solidaritet, men i at holde begge krav oppe på samme tid.