Den 29. juli 2026 udstedte den canadiske regering nye instrukser for åndelige refleksioner i de væbnede styrker. Dokumentet bærer titlen Canadian Armed Forces Military Personnel Training 03/26 – Spiritual Reflections in Military Contexts og gælder alle, der knytter sig til officiel regeringsvirksomhed.

Ingen kapellan, frivillig, studerende, midlertidigt ansat, konsulent eller medarbejder i forsvarsministeriet må bruge sprog, der henviser til Gud, ved sådanne arrangementer. Reglerne kræver, at den, der leder en åndelig refleksion, afstår fra åndelige henvisninger.

Forsvarsministeriets begrundelse

Efter offentliggørelsen beskrev forsvarsministeriet politikken som et forsøg på bedre at imødekomme de moralske og åndelige behov hos alle medlemmer af styrkerne. Myndighederne henviser til respekt for samvittighedsfrihed og religiøst udtryk samt værdighed for forskellige åndelige traditioner.

Scott McCaig, biskop for Canadas militære ordinariat, afviste den linje i et udtalelse den 18. august. Han understregede, at mange mennesker ikke kan skille mening, formål og åndeligt velbefindende fra troen på Gud. For dem er troen grundlaget for moral og livets retning.

Mere end kapellanernes opgaver

Åndelige refleksioner udgør kun en lille del af en militær kapellans arbejde. Begrænsningen rækker ifølge biskoppen længere. Spørgsmålet er ikke blot, om kapellaner må udføre en del af deres tjeneste. Det drejer sig om, hvordan en moderne liberal demokrati forstår sekularitet, og hvilken plads religion har i det offentlige rum.

McCaig kaldte det den canadiske version af en konflikt, som andre nationer også kæmper med på forskellige måder. Han advarede om, at instrukserne kan sætte præcedens for både landet og militæret fremover. Vatican News har bragt hans vurdering af sagen.

Flere trossamfund berørt

Forbuddet rammer ikke kun katolikker. Kapellaner og andre fra forskellige religiøse traditioner falder ind under de samme regler. Biskoppen har peget på, at en person kan være åndelig uden at være religiøs, mens religiøs tro for mange stadig er kernen i deres overbevisning.

En interreligiøs komité er dannet for at imødegå politikken. Canadiske katolikker håber på en prøvelse af reglerne og en løsning, der beskytter både samvittighed og religionsfrihed. McCaig har gentaget, at instrukserne strider mod oprigtigt holdte overbevisninger.

Konteksten er ifølge biskoppen langt større end den konkrete tekst. Det handler om, hvilken retning staten vælger, når den forsøger at definere neutralitet i forhold til tro.